ANNONCE

PRM / ROEQs nye GuardCom-system sørger for hurtigere vareflytning mellem mobile robotter og stationære transportbånd

29. september 2020 09:14 | Af: Ritzau Info
 

ROEQ, markedets førende inden for mobilrobot-udstyr, lancerer GuardCom: Hårdfør sensorteknologi til lynhurtig kommunikation mellem ROEQs topmoduler og transportbåndet. Den nye løsning erstatter udviklingstunge, wifi-afhængige tredjeparts setups, som ofte resulterer i forsinkelser og fejl, når varer skal flyttes mellem mobile robotter og transportbånd. ROEQs højdejusterbare topmoduler, der passer til Mobile Industrial Robots MiR500- og MiR1000-modeller, er nu også på markedet

Pressemeddelelse fra ROEQ

Ustabilt wifi er et kendt problem i virksomhederne idag. Når forskellige devices i en logistikapplikation kommunikerer via komplicerede setups, hvor data udveksles mellem mobile robotter, tredjeparts modtagestationer og transportbånd, kan der ske kostbare fejl, hvis wifi-netværket går ned.

ROEQ har selv oplevet problemerne. Derfor lancerer man nu GuardCom, en trådløs kommunikationsløsning, der lader robotter fra Mobile Industrial Robots (MiR) monteret med ROEQs topmoduler kommunikere direkte med transportbåndene, inden transport af emner går i gang. Løsningen består af to dele: GuardCom er installeret på den stationære transportbåndsstation, mens GuardCom Connect sidder på den autonome mobile robot.

Flere forskellige GuardCom Connects kan samarbejde med den samme GuardCom og omvendt. GuardCom er kompatibel med alle stationære transportbåndløsninger og erstatter trådløse tredjeparts devices.

“Med GuardCom kan vi levere en sikker, pålidelig og omkostningseffektiv løsning, der reducerer ventetid, fejl og øger sikkerheden i forbindelse med intern transport,” siger Michael Ejstrup Hansen, CEO hos ROEQ. “GuardCom fuldender forsyningskæden ved at sikre en effektiv og gnidningsløs automatiseret logistik, som er hurtigere og lettere at integrere, med deraf følgende lavere installationsomkostninger.”

Når den mobile robot når frem til transportbåndet, får GuardCom besked om, at robotten står klar til at modtage eller aflevere gods. Informationen sendes herefter retur til robotten, så den også ved, at transportbåndet er parat. Når overflytningen er færdig, modtager begge enheder signal om, at nu er det sikkert for robotten at køre videre.

GuardCom integreres i det stationære system via ganske få kabler. Kommunikationen mellem GuardCom og den mobile robot er fuldstændig trådløs og kører via gennemprøvet, hårdfør sensorteknologi. GuardCom omfatter tillige en stopanordning på transportbåndsstationen, der automatisk føres op og sikrer at emner ikke kan passere, hvis den mobile robot ikke er klar til at modtage dem. Og en alarm fortæller, at operatøren bør gå hen til stedet og afhjælpe situationen – eller den giver robotten besked på at trille lidt tilbage.

ROEQs amerikanske distributør, Hartfiel Automation, ser GuardCom-systemet som en ny måde at bruge robotter på: “Tidligere var det nødvendigt med væsentlige mekaniske tilpasninger og tredjeparts hardware for at kunne styre logikken bag dét at flytte varer fra en stationær transportbåndsstation over på en mobil robot. Det gjorde tingene en hel del dyrere og projektgennemførslen længere,” siger Scott Albrech, VP of Advanced Control Technologies hos Hartfiel Automation. “I ROEQ GuardCom-systemet er disse udfordringer minimeret eller elimineret. Resultatet er færre risici, færre omkostninger og hurtigere implementering hos brugerne.”

Justerer selv arbejdshøjden
ROEQ lancerer nu også de nye TR500 Auto og TR1000 Auto topmoduler med løftemekanismer, der selv kan indstille deres arbejdshøjde. Med dem kan MiRs største robotter – MiR500 og MiR1000, som håndterer 500, respektive 1.000 kilo – helt automatisk hente og aflevere varer i højder fra 55 op til 80 cm over gulvet.

“Meget ofte kræver det eksisterende udstyr i virksomhederne, at varer hentes i én højde over gulvet, mens det afleveres i en anden,” siger Michael Ejstrup Hansen. “Det kan løftemekanismen på vores nye topmoduler nu klare – selv for meget tunge varers vedkommende.”

ROEQ har også udvidet sin produktvifte med topmodulerne TR125 Manual 250 og TR125 Auto 250. Begge er kompatible med MiRs seneste robot, MiR250.

Hos MiR ser produktchef Frederik Spangtoft Poulsen frem til, at de nye ROEQ-produkter bliver sat i drift på MiR-robotter: “Vi byder de nye produkter velkommen i MiRGo-familien, der allerede tæller adskillige løsninger fra ROEQ.”

Om ROEQ
ROEQ udvikler udstyr til mobile robotter, der effektivt bygger bro mellem lager og produktion, så industrien kan fuldautomatisere sin interne logistik mellem lager og produktion. ROEQ blev grundlagt i 2017 og er en 100 procent danskejet virksomhed. Størstedelen af de anvendte robotkomponenter kommer fra danske underleverandører. ROEQ udvikler, producerer og sælger sine produkter via flere end 80 distributører i cirka 40 lande.

ROEQs portefølje af løsninger med “conveyors”, “lifters” og topmoduler til vogne gør det muligt for en MiR-robot at aflevere eller hente vogne eller paller med varer til/fra f.eks. transportbånd uden menneskelig indblanding. ROEQs udstyr bruges i industrien, inden for logistik og i sundhedssektoren.

Kontakt:

Pressefotos mv.: 
Kontakt ROEQs PR-konsulent: Malene Grouleff, +45 28915809, malene@grouleff.it

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/roeqs-nye-guardcom-system-sorger-for-hurtigere-vareflytning-mellem-mobile-robotter-og-stationaere-transportband?releaseId=13600849

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu