ANNONCE

PRM / Ros til Langeland fra DI Dansk Byggeri Fyn

4. november 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Der var blandt andet udbudspolitik og åbningstider på genbrugspladsen på dagsordenen, da DI Dansk Byggeri Fyn og Langeland Kommune mødtes til dialogmøde. Kommunen fik ros for at imødekomme de lokale virksomheder.

Pressemeddelelse fra DI – Dansk Byggeri

Erhvervsvenligheden har fået et hak opad på Langeland. Kommunen har nemlig hævet grænsen for, hvornår en virksomhed skal i banken efter en bankgaranti, til først at gælde ved opgaver til en million kroner eller mere.

– Det betyder meget for særligt de mindre virksomheder. Det gør det både billigere at byde på opgaven, og det giver mindre papirarbejde ved små opgaver, så det er meget positivt. I det hele taget oplever jeg, at kommunens medarbejdere og politikerne gør hvad de kan for at gøre det nemt at drive virksomhed på Langeland. Der er altid mulighed for forbedringer f.eks. i forhold til åbningstiderne på genbrugspladsen, hvor vi talte om muligheden for en fælles fynsk løsning, siger næstformand for DI Dansk Byggeri Fyn Claus Larsen.

Langeland udliciterer 29 procent af kommunens vej- og parkopgaver, og ventetiden på en byggetilladelse er steget til i gennemsnit 34 dage, viser de seneste tal fra KL.

– Her har vi haft en god snak om, hvilke muligheder kommunen har for at tage endnu et skridt i den erhvervsvenlige retning og sende flere opgaver i udbud og gøre ventetiden kortere. Men alt i alt mener vi nu, at Langeland er på rette vej, specielt hvis det lykkes at få byggesagsbehandlingstiderne længere ned, siger Claus Larsen, DI Dansk Byggeri Fyn.

Borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen er glad for, at kommunen og DI Dansk Byggeri Fyn kan mødes og tale om, hvad der er vigtigt for at sikre gode vilkår for de lokale virksomheder.

– Vores dialogmøder gør os bevidste om, hvor vi som kommune gør det godt, og hvor vi konkret kan sætte ind for at blive endnu mere erhvervsvenlige. Jeg synes, at vi har en rigtig god dialog med de lokale virksomheder, og vi lytter gerne til deres gode råd om, hvad vi kan gøre bedre, siger borgmester Tonni Hansen.

Kontakt:

Borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen, telefon 2469 1290
Næstformand for DI Dansk Byggeri Fyn Claus Larsen, telefon 4080 8585

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ros-til-langeland-fra-di-dansk-byggeri-fyn?releaseId=13603559

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu