ANNONCE

PRM / Så er det nu: Charlotte Skovgaard overtager roret i Merkur Andelskasse, der vil være endnu mere for endnu flere

28. august 2020 14:39 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Merkur Andelskasse

“Det allerførste, jeg vil gøre, er at sige meget højt, at Merkur er bæredygtig i hele sit DNA – det er ikke blot et enkelt produkt eller to, men hele grundlaget for vores forretningsmodel,” siger Charlotte Skovgaard, der 1. september tiltræder som administrerende direktør i Merkur Andelskasse, og fra dag ét vil arbejde for at udbrede kendskabet til pengeinstituttet.

“Vi har, som det eneste større pengeinstitut herhjemme, en 100% bæredygtig profil. Det er vi virkelig stolte af – og det skal vi blive bedre til at sige højt og tydeligt, for det giver en substans og en troværdighed i et marked, hvor kampen om at rådgive kunderne om bæredygtighed er kraftigt stigende,” siger hun.

Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed. Dette har senest udmøntet sig i et blankt nej til at låne kunderne penge til køb af nye benzin- og dieselbiler, og er også tydeligt i Merkurs investeringsunivers, der har en gennemført bæredygtig profil.

I en tid, hvor netop fokus på klima, kloden og social ansvarlighed er blevet en stadig større del af danskernes bevidsthed og det politiske fokus, er der derfor et stort potentiale, mener Charlotte Skovgaard:

“Merkur skal fortsat turde gå forrest. Udover, at det ligger i vores DNA at gøre det, er jeg også overbevist om, at bæredygtighed fremover bliver en integreret del af den måde, man generelt vurderer virksomheder på – også når det gælder udlån og investering. Vi har mange års erfaring i at arbejde på den måde, og den viden og erfaring deler vi gerne ud af,” siger hun.

På de indre linjer kommer kunder, andelshavere og medarbejdere også til at få 48-årige Charlotte Skovgaards opmærksomhed, for de vil opleve en ny tilgang til kundeservice og produkter:

“Merkurs kunder og andelshavere er meget loyale, og det er jeg virkelig taknemmelig for, for de er jo hele vores fundament og forudsætningen for, at Merkur kan gøre en forskel i samfundet. Men de skal blive lige så tilfredse, som de er loyale. Derfor får vores tilgang til kunderne et serviceeftersyn, så de vil opleve et højere serviceniveau, end det er tilfældet i dag. Vi skal stadig sikre kundernes bankmæssige behov, men også gå i dialog med dem om, hvordan de kan være endnu mere bæredygtige i deres pengesager – det er jo derfor, de har valgt os fremfor andre banker,” siger Charlotte Skovgaard, der understreger, at Merkur allerede har foretaget de interne strukturændringer, der skal sikre det øgede kundefokus.

Charlotte Skovgaard afløser Lars Pehrson på posten som administrerende direktør for Merkur Andelskasse. Lars Pehrson var med til at grundlægge Merkur i 1982 og har været administrerende direktør lige siden. Han fratræder efter eget ønske, men slipper dog ikke sit livsværk helt:

“Det at drive bank har ændret sig meget, siden jeg var med til at grundlægge Merkur, og i dag fylder opgaven med at sikre og dokumentere alle myndighedskrav og retningslinjer rigtigt meget. Mine interesser ligger der, hvor penge kan gøre en forskel for bæredygtighed og social ansvarlighed. Det arbejde skal jeg nu koncentrere mig 100% om,” siger Lars Pehrson, der fortsætter som sparringspartner for organisationen og direktionen. Han vil desuden deltage i en del af Merkurs udadrettede aktiviteter.

Den nye direktion består, udover af Charlotte Skovgaard også af direktør Alex Andersen, der får ansvaret for Merkurs kredit-, økonomi-, compliance- og hvidvaskfunktioner.

Merkur er medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.

Artikler til citatbrug kan leveres ved henvendelse.

Herunder: kort biografi på Charlotte Skovgaard

Charlotte Skovgaard, 48 år
Direktør i Merkur Andelskasse med ansvar for kundevendte funktioner, It, Administration, Service og HR, nov. 2019 – nu
Projektdirektør i Arbejdernes Landsbank, 2018-19
Bankdirektør i Coop Bank – og en af hovedarkitekterne bag etablering af banken, 2013-2017
Management konsulent i KPMG med særlig fokus på den finansielle sektor, 2007-2012
16 år i Danske Bank

Uddannelse
HD, Informatik og økonomistyring, 1996
Traditionel bankuddannelse 1995

Privat:
Samboende med Michael Weesgaard, selvstændig og trommeslager
Fritiden bruges bl.a. i et meget lille og primitivt sommerhus på Fejø

Kontakt:

Ann Hybertz Frandsen
Kommunikationschef
ahf@merkur.dk
direkte tlf: 6265 6731

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sa-er-det-nu-charlotte-skovgaard-overtager-roret-i-merkur-andelskasse-der-vil-vaere-endnu-mere-for-endnu-flere?releaseId=13598876

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu