ANNONCE

PRM / Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

2. juli 2020 08:00 | Af: Ritzau Info
 

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker.

Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem.

De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser.

Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien.

Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området.

Prisniveau restauranter og hoteller. 2018

http://www.dst.dk/ext/7301984724/0/presse/ppp1–png” alt=”ppp1″ width=”813″ height=”455″/>

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/PPP

Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018

Land Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden
Spanien 14
Italien 13
Grækenland 10
Frankrig 7
Tyskland 7
Sverige 6
Tyrkiet 4
Bulgarien 3
Kroatien 3
USA 3

Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen “Ferie- og forretningsrejser”

Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen.

Bulgarien og Spanien har billigst alkohol

Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks.

Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark.

Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018

http://www.dst.dk/ext/6585984725/0/presse/ppp2–png” alt=”ppp2″ width=”797″ height=”453″/>

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/PPP

Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere

Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark

Prisniveau alkohol. 2018

http://www.dst.dk/ext/1384784726/0/presse/ppp3–png” alt=”ppp3″ width=”923″ height=”482″/>

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/PPP

Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i Frankrig

Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området.

Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018

http://www.dst.dk/ext/4182084727/0/presse/ppp4–png” alt=”ppp4″ width=”888″ height=”483″/>

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/PPP

Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set

Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande.

Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent.

Land Forholdet til danske priser i procent
Bulgarien -63 pct.
Kroatien -50 pct.
Grækenland -39 pct.
Spanien -32 pct.
Italien -27 pct.
Tyskland -25 pct.
Frankrig og Monaco -20 pct.

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/PPP

Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sa-store-prisforskelle-er-der-pa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande?releaseId=13596302

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu