ANNONCE

PRM / Særudgave af Madskoler for børn i sommerferien

22. juni 2020 10:13 | Af: Ritzau Info
 

“3 dage med Madskoler” er navnet på en 3-dages aktivitet for børn i alderen 8-12 år, hvor de kan få gode oplevelser med mad. Aktiviteten erstatter de populære Madskoler som i år er blevet aflyst på grund af COVID-19.

Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer

Et par hundrede børn får denne sommer mulighed for at deltage på en helt særlig udgave af ‘3 dage med Madskoler’. Konceptet læner sig op ad Madskoler, der har fokus på at give børn sjove, lærerige og aktiverende oplevelser med mad og er tilrettelagt så de kan afholdes indenfor myndighedernes retningslinjer i forbindelse med COVID-19.

Madskoler arrangeres af børne- og ungdomsorganisationen 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000. Henrik Dalum, der er formand for 4H, siger

– Det glæder mig rigtig meget, at vi alligevel kan give et mindre antal børn gode madoplevelser. Det var en tung og hård beslutning at aflyse de normale Madskoler, som vi har afholdt hver sommer siden 2004. Men nu må vi se fremad.

Set i forhold til de traditionelle Madskoler, som normalt rummer over 2000 børn, er det kun et mindre antal ‘3 dage med Madskoler’, der kan gennemføres i uge 32. Line Munk Damsgaard, der er projektleder for Madskoler og ernæringschef i Landbrug & Fødevarer forklarer:

– Vi har haft rigtig travlt siden retningslinjerne for indendørs foreningsliv blev offentliggjort. Både med at få lavet et koncept, der sikrer tryghed og sikkerhed for både børn og frivillige, men også med at få talt med og lavet aftaler med frivillige samt med at få adgang til skolernes madkundskabslokaler. Intet har været som det plejer og i særdeleshed skolerne har flere steder – helt forståeligt – været svære få aftaler i stand med.

Programmet for særudgaven af ‘3 dage med Madskoler’ tager udgangspunkt i erfaringerne fra tidligere års Madskoler.

– Vi har udvalgt de bedst egnede aktiviteter fra tidligere års materialer og tilrettet dem samt fundet nogle af de mest succesfulde opskrifter fra Madbogen gennem tiden. Og så har vi selvfølgelig skærpet fokus på hygiejnen, ligesom aktiviteterne foregår i små faste grupper alle tre dage, siger Line Munk Damsgaard.

Ud over de knap 20 ‘3 dage med Madskoler’ i uge 32 arbejdes der på højtryk for at kunne tilbyde endnu flere “3 dage med Madskoler” i efterårsferien.

Tilmelding til sommerens ‘3 dage med Madskoler’ foregår på www.madskoler.dk.

Tilmelding åbner mandag d. 22. juni i tidsrummet 10.00-12.00. Deltagerprisen er 370 kr.

Kontakt:

Pressebilleder findes på https://www.madskoler.dk/kontakt/pressebilleder/.
Yderligere information kan fås ved 4H formand Henrik Dalum på tlf. nr. 22 36 08 70 samt ernæringschef og projektleder i Landbrug & Fødevarer, Line Damsgaard: 27 24 56 22.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/saerudgave-af-madskoler-for-born-i-sommerferien?releaseId=13595722

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu