PRM / Salget af sejlende studieboliger søsættes

6. april 2018 10:00 | Af: Ritzau Info
 

‘Verdens-premiere’ – København: Stjernearkitekten Bjarke Ingels er en af idémændene bag ‘Urban Rigger’, som er en helt ny, unik boligtype – 72 flydende studieboliger ved Refshaleøens kaj. Nu er Home klar til at sælge de første 12, der er møblerede og klar til indflytning med det samme. Åbent hus med tilmelding d. 13. april

Pressemeddelelse fra home a/s

Der er noget at glæde sig til for studerende på boligjagt i København: 12 moderne lejligheder med eget køkken og bad og havudsigt til tre sider i arkitekttegnet projekt til priser fra 950.000 kr.

Udover selve lejlighederne indeholder en ‘Urban Rigger’ 445 m2 fællesareal, bestående af: egen landgangsbro, fælles ‘gårdhave’ med cykelparkering, egen badeplatform, kajak-anløb, grill-plads, solterrasse på taget. Hertil kommer fælles bar, fitness-rum, vaskefaciliteter, eget opbevaringsrum alt sammen under vandet. Container-boligerne er delvis selvforsynende med energi fra solpaneler på taget og varmeslanger indbygget i skroget til udnyttelse af energi fra havvandet. Endelig er der offentlig transport (på land eller til vands) lige uden for landgangsbroen.

Home-mæglerne Michael Hammerbak og Torben S. Hansen, som står for salget af ‘Urban Rigger’ har da også svært ved at skjule deres begejstring for projektet.

“Bare man var ung igen. Tænk at bo her – det er bare så fedt,” lyder det fra de to erfarne mæglere, mens de viser rundt og fremhæver de mange sjove, maritime og gennemtænkte detaljer ved boligerne og hele riggens konstruktion.

Se fotos samt alle oplysninger om ‘Urban Rigger’ og de 12 boliger her:
https://home.dk/boligprojekter/region-hovedstaden/vesterbro-center/urbanrigger/

Beliggenhed: Direkte på vandet
Som ejendomsmæglere hæfter de sig selvfølgelig også ved den unikke beliggenhed.
“Du bor direkte på vandet, og lige bag dig har du hele Refshaleøens spirende, kreative miljø med restauranter, caféer og sauna, mens du til de tre andre sider har udsigt direkte til Langelinie, Københavns by og indsejlingen til havnen,” siger Hammerbak og Hansen.

Et særligt aktiv for studerende er Havnebussen, der ligger til ved kajen blot få meter fra ‘Urban Rigger’ og sejler ind mod byen helt ud til Teglholmen.

Det var iværksætter Kim Loudrup, der i 2013 fik ideen til ‘Urban Rigger’ og siden fik en af verdens førende arkitekter, Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG, med på projektet, som nu er klar til salg.

‘Urban Rigger’ har allerede opnået stor international opmærksomhed og anerkendelse og er nomineret til flere internationale priser. Blandt andet ‘World Architecture festival 2017′, ‘Edison Awards 2017′, som vel nærmest er en slags ‘innovations Oscar’, samt ‘World Building of the Year 2017′ ved ‘World Architecture Festival’.

De første 12 boliger er møblerede
De seks Urban Riggere kommer til at ligge på Refshaleøen i København, hvor den første rigger allerede er ‘fortøjet’ og klar til, at 12 heldige studerende går ombord i løbet af april måned. De næste fem riggere (i alt 60 lejligheder) vil være klar 1. april 2019.

En ‘Urban Rigger’ indeholder 12 lejligheder, hvoraf tre lejligheder (27m2) befinder sig i stueniveau med privat terrasse lige ud til vandet, og ni lejligheder (24m2) på første sal med fantastisk havudsigt. Alle lejligheder er moderne indrettet med eget køkken, bad og toilet. Lejlighederne på den første rigger, som er til salg nu, er tilmed møbleret og indrettet, hvilket er inkluderet i købsprisen.

Lejlighederne udbydes som salg af ideelle anparter til en kontantpris fra 950.000 kr. og månedlige driftsomkostninger på ca. 3.000 kr.
“Det er ekstremt billigt – tænk på, at det er for en havnefront-lejlighed,” slår Michael Hammerbak fast.

Danske Bank er finansiel partner på ‘Urban Rigger’ og tilbyder attraktiv finansiering.

Der har været tusindvis af henvendelser fra hele verden, om at få lov til at bo på en ‘Urban Rigger’, længe inden de blev sat til salg.

“Forhåndsinteressen har været enorm, og vi er forberedte på at blive løbet over ende,” lyder det fra Home-mæglerne.

Derfor er det nødvendigt at tilmelde sig hos Home, når der holdes åbent hus på ‘Urban Rigger’ fredag d. 13. april kl. 16.00-17.30.

Der er indgået en 10-årig lejekontrakt med Refshaleøens Ejendomsselskab, hvorefter de seks riggere skal flyttes til en anden lokation.

For yderligere oplysninger – Kontakt home Projektsalg v/ Hammerbak & Hansen på:

Mobil 40 11 01 40 (Michael Hammerbak)
Mobil 41 21 00 66 (Torben S. Hansen)

Adressen på Urban Rigger er:
Refshalevej 155 (Havnebassinet),1432 København K

Se projektet med de 12 boliger til salg på ‘Urban Rigger’ på Home.dk:
https://home.dk/boligprojekter/region-hovedstaden/vesterbro-center/urbanrigger/

Se billeder fra Urban Rigger her:
http://www.urbanrigger.com/urban-rigger/#iLightbox[gallery-1]/0 (på tidligere placering)

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/salget-af-sejlende-studieboliger-sosaettes?releaseId=12586768

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu