PRM / Salget af TDC’s norske aktiviteter er godkendt af myndighederne

5. oktober 2018 11:00 | Af: Ritzau Info
 

De norske konkurrencemyndigheder har godkendt salget af TDC’s norske forretning til Telia.

Pressemeddelelse fra TDC Group

Dermed er vejen banet for, at Telia kan overtage selskaberne Get og TDC Norge for en samlet pris på 21,0 mia. norske kr. (16,5 mia. danske kroner). Closing foretages senere i oktober 2018.

– Det er godt, at handlen nu er godkendt, så vi kan fokusere på vores strategi om at styrke og udvikle vores forretning i Danmark. Handelen giver os et provenu, som vi vil bruge til at fastholde et fornuftigt gældsniveau og til at investere i vores infrastruktur i Danmark til glæde for vores kunder, siger Stig Pastwa, koncernfinansdirektør i TDC Group.

Med handlen overtager Telia Company godt 900 medarbejdere og mere end 1 million kunder (RGU’er).

Selve aftalen har ingen praktisk betydning for kunderne, som fortsætter på uændrede vilkår.

Fakta om transaktionen:

· TDC Group sælger selskabets norske forretning, Get og TDC Norge, for NOK 21,0 mia. (DKK 16,5 mia.) til Telia Company (EV/EBITDA multipel på 12,1)

· I 2014 købte TDC Group selskabet Get for NOK 13,8 mia., og Get har siden 2015 genereret et cash flow på mere end NOK 2,5 mia.

· TDC Group vil få en gevinst efter skat på DKK 5,0 mia. som følge af salget

· Transaktionen er 5. oktober godkendt af de norske konkurrencemyndigheder

Fakta om TDC Group i Norge:

· TDC Group består i Norge af bredbånds-, mobil og tv-udbyderen Get samt erhvervsforretningen TDC Norge

· De to norske selskaber har tilsammen cirka 870 ansatte

· Get har 429.000 tv-kunder og 377.000 bredbåndskunder (Q2 2018) og er den næststørste udbyder af tv- og bredbåndstjenester til norske hjem

· Get og TDC Norge omsatte for henholdsvis DKK 2,56 og 0,65 mia. i 2017 og udgjorde 15 pct. af TDC Groups samlede omsætning

· Driftsresultatet (EBITDA) for Norge landede på DKK 1,39 mia. i 2017

Kontakt:

Pressekontakt TDC Group Communications tlf.: 70203510 email: tdcpresse@tdc.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/salget-af-tdcs-norske-aktiviteter-er-godkendt-af-myndighederne?releaseId=13561873

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu