PRM / Salling Group hilser skjult tobak i andre kæder velkommen

25. oktober 2018 16:11 | Af: Ritzau Info
 

Som de første landsdækkende kæder gemte føtex, Netto, Bilka og Salling stormagasiner tidligere på året tobakken væk i alle butikker.

Pressemeddelelse fra Salling Group

Som de første landsdækkende kæder gemte føtex, Netto, Bilka og Salling stormagasiner tidligere på året tobakken væk i alle butikker.Derfor glæder det Salling Group, at landets næststørste dagligvarevirksomhed COOP til næste sommer følger efter og skjuler tobakken.

Ansvarlighedsdirektør i Salling Group Jonas Schrøder hilser det velkomment, at der på sigt er opbakning til kampen mod unges rygning.

– Det er absolut glædeligt, at andre kæder nu sætter en dato for, hvornår de vil bidrage til vores fælles ambition om en røgfri generation i 2030. Erfaringen i vores butikker, der allerede har skjult tobak, er et markant faldende salg til unge. Så det er positivt, at den unge generation til sommer ikke bare kan gå i nabobutikken og blive fristet af synlig tobak, siger Jonas Schrøder.

Tidligere på ugen opfordrede Salling Group til lovgivning på området, så alle udsalgssteder i Danmark omfattes af et udstillingsforbud på tobak.

Kontakt:

Salling Group Group Communication tlf.: 8778 5002 email: press@sallinggroup.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/salling-group-hilser-skjult-tobak-i-andre-kaeder-velkommen?releaseId=13562997

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu