ANNONCE

PRM / Sallys far besøger Næstved Bibliotek

2. marts 2020 14:28 | Af: Ritzau Info
 

Forfatter Thomas Brunstrøm står bag serien om Sallys far, der er blevet et kæmpehit blandt danske børnefamilier. Lørdag den 21. marts kl. 10.30-11.30 kan du møde ham på Næstved Bibliotek.

Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Mange danske børnefamilier kan slet ikke få nok af de sjove billedbøger om far, Sally og lillebror Eddie.

Det er ikke altid nemt at være Sally. For Sallys far er både sygt pinlig og temmelig fjollet – det synes Sally i hvert fald. Far gider ikke være voksen, han får de mest langt ude ideer, og så fortæller han de vildeste løgnehistorier. Og han bander! Men Sallys far er faktisk ret sjov, i hvert fald hvis han selv skal sige det. Og heldigvis ved både Sally og Eddie godt, hvordan de skal håndtere far, når det kammer lidt over for ham.

Sallys far er bramfri, politisk ukorrekt og fri for løftede pegefingre og speltboller – og så gider han at lege. Han er sådan en forælder, som voksne drømmer om at være og sådan en far, som alle børn drømmer om at have.

Sjov for børn og deres voksne
Forfatter Thomas Brunstrøm læser op fra nogle af bøgerne og fortæller om, hvordan de er blevet til, og hvor han har fundet inspiration til karaktererne. Gad vide hvor meget af det pinlige, der sker i bøgerne, der også er sket i virkeligheden?

Børnene får mulighed for at være med i Sallys far-quizzen, hvor de kan vinde en bogpræmie. Til sidst er der Sallys far-plakater til alle interesserede børn – med eller uden autograf.

Mød Sallys far lørdag den 21. marts kl. 10.30-11.30 på Næstved Bibliotek. Billetterne koster 20 kr. og købes via www.naesbib.dk.

Kontakt:

Børnekulturformidler og bibliotekar Helle Østerholm tlf.: 55884015 email: heost@naestved.dk

Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 55884021 email: leols@naestved.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sallys-far-besoger-naestved-bibliotek?releaseId=13589183

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu