ANNONCE

PRM / Sampension investerer i stort boligprojekt i Hørsholm

7. september 2020 07:30 | Af: Ritzau Info
 

Sampension-fællesskabet skyder stort trecifret millionbeløb i boligprojektet PH Park i Hørsholm

Pressemeddelelse fra Sampension

Sampension-fællesskabet investerer stort trecifret millionbeløb i PH Park i Hørsholm, hvor der opføres 133 nye lejeboliger, som forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2022.

“Vi ser PH Park som et enestående byudviklingsprojekt i en attraktiv kommune tæt på København med en god underliggende demografi. Investeringen er et led i strategien om at udvikle Sampension-fællesskabets portefølje af direkte ejede ejendomme med fokus på såvel optimering af afkast som høj grad af bæredygtighed,” siger Torbjørn Lange, der er chef for ejendomme og infrastruktur hos Sampension.

PH Park-projektet i Hørsholm skal DGNB Guld-certificeres, dvs. at det bl.a. skal leve op til en række miljømæssige kvaliteter.

Projektet er samtidig et de største i Hørsholm i nyere tid, og boligerne opføres på den tidligere hospitalsgrund i Hørsholm, som kommunalbestyrelsen sidste år vedtog at omdanne til et nyt boligområde.

“Hørsholm Kommune har det hele – en spændende by, formidabel natur og de bedste skoler i landet. Vores byudvikling matcher det høje niveau, og PH Park er et absolut flagskib tæt på alt,” siger borgmester Morten Slotved.

Hørsholm Kommune er inde i en rigtig god udvikling, understreger borgmesteren.

“Jeg er glad for, at Sampension også ser potentialet i PH Park og byen. Jeg ser investeringen som en naturlig og positiv udløber af en masser gode kræfter, der har arbejdet sammen om at skabe noget unikt,” tilføjer han.

Omkring bebyggelsen etableres også en bypark med tilhørende sø, som skal ligge centralt i projektet og bidrage til bæredygtig regnvandshåndtering. Parken finansieres af Hørsholm Kommune.

Boligerne er fordelt over et areal på godt 14.000 kvadratmeter. De bliver udført som både rækkehuse og lejligheder med en gennemsnitlig størrelse på 103 kvadratmeter. Under jorden bliver der etableret parkeringskælder med 200 parkeringspladser.

Byggeriet er udviklet og drives af Calum, som sikrer opførelsen af det nøglefærdige byggeri.

“Det er altid en fornøjelse at udvikle projekter af høj kvalitet på de bedste beliggenheder, og vi er glade og stolte over at have fået muligheden for at udvikle dette projekt i tæt samarbejde med Hørsholm Kommune. Der er ingen tvivl om, at projektets kvaliteter i samspil med den attraktive park, der anlægges, vil få tingene til at gå op i en højere enhed. Samtidig er vi rigtig glade for, at det gode samarbejde med Sampension har ført til, at vi nu kan søsætte endnu et projekt sammen,” siger Jakob Axel Nielsen, der er direktør hos Calum.

PH Park er navngivet efter arkitekten Poul Henningsen, som selv boede selv i området i næsten 20 år.

Kontakt:

Presse- og kommunikationschef Pia Lykke tlf.: 40245592 email: ply@sampension.dk

Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension:
25543645, tla@sampension.dk

Jakob Axel Nielsen, direktør CALUM:
29310000, jax@calum.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sampension-investerer-i-stort-boligprojekt-i-horsholm?releaseId=13599379

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu