ANNONCE

PRM / SCADA International lancerer ny løsning for optimeret drift af hybride energiparker

3. december 2020 14:10 | Af: Ritzau Info
 

Med OneView Hybrid Control Unit tilbyder SCADA International en central kontrol- og reguleringsløsning for hybride energiparker, der består af flere installationstyper som f.eks. vindmøller, sol og batteri-lagring.

Pressemeddelelse fra SCADA International

Flere og flere lande har et ønske om at blive uafhængige af fossile energikilder senest i 2050. Markedet for bæredygtig energi udvikler sig hastigt i Europa, Australien samt Nord- og Sydamerika – og i retning af stadigt mere komplekse set-ups i hybridparker med uens energikilder som multi-brand møller, solenergianlæg samt batterianlæg til lagring.

Tendensen er, at kompleksiteten fortsat vil øges i de kommende år, og det giver nye udfordringer inden for monitorering og overordnet styring. SCADA International præsenterer nu en løsning, der optimerer driften af hybridparker; OneView® Hybrid Control Unit.

– Vi ser et stigende antal hybride energiparker, da de sikrer optimeret elproduktion og mere ensartede og stabile leverancer. For optimal styring og rentabilitet i disse parker er det imidlertid kritisk med fleksible styringssystemer, der kan håndtere data til kontrol, overvågning af drift og optimering af de forskellige installationer – og ikke mindst tilbyder et lettilgængeligt overblik over disse data i en ensartet grænseflade. Det imødekommer vi med vores nye løsning, siger CEO i SCADA International, Thomas Bagger.

OneView® SCADA-løsningen indsamler data og præsenterer bl.a. præcise beregninger af oppe- og nedetid, tabt produktion og tilgængelighed på tværs af energikilderne. Systemet er fleksibelt og kan skaleres og tilpasses efter behov.

Krav om fleksibilitet

SCADA International er med virksomhedens OneView® SCADA løsning allerede førende inden for software til driftsoptimering af multi-brand vindmølleparker. Og nu bliver det altså muligt at opnå tilsvarende muligheder for at optimere effektiviteten i hybridparkerne.

– Når vi taler om hybride energiparker med kombinerede vedvarende energikilder, strømfordeling, belastningsstyring og batterilagring, er der stærk efterspørgsel i markedet efter en central kontrol- og reguleringsløsning, der er fleksibel nok til at imødekomme aktuelle, projektspecifikke krav. Det imødekommer vi med den nye OneView® Hybrid Control Unit-løsning, der supplerer vores OneView® Energy Control Unit, som allerede benyttes i setups globalt, siger Christian Daather, Director Global Sales Development SCADA International.

SCADA International har gennemført flere end 1.000 installationer af SCADA-systemer hos virksomheder inden for vedvarende energi.

Kontakt:

Head of Marketing and Communications Kasia Kandulski Lindegaard tlf.: +45 60 58 06 61 email: kkl@scada-international.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/scada-international-lancerer-ny-losning-for-optimeret-drift-af-hybride-energiparker?releaseId=13605236

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu