PRM / SEB Bank og Pensions hovedsæde er udvalgt til bog om vellykket betonarkitektur

15. juni 2018 12:54 | Af: Ritzau Info
 

SEB Bank & Pensions hovedsæde på Vesterbro er med i det første samlede danske arkitekturværk og egentlige lærebog til arkitektstuderende og yngre arkitekter.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

SEB Bank & Pensions hovedsæde på Vesterbro er blandt af 21 udvalgte, arkitektonisk vellykkede eksempler på betonarkitektur i en ny bog med titlen Dansk Betonarkitektur. Byggeriet vandt In Situ-Prisen 2017.

Bogen er blevet til på initiativ af branchefællesskabet Dansk Beton i Dansk Byggeri, og det er et redaktionsudvalg med repræsentanter for arkitektforeninger og undervisere på de højere læreanstalter, der har peget på SEB-huset og de andre eksempler på betonarkitektur til inspiration for fremtidens arkitekter i deres arbejde med beton.

Lundgaard & Tranberg Arkitekter og SLA står bag byggeriet. I bogen fremhæver forfatteren følgende om det unikke ved bygningen: SEB Bank & Pension omkranses af et rummeligt og frodigt landskab med bløde kurver i hvid beton, der blandt andet har til formål at holde på lyset og dets kvalitet. Lag på lag er området opbygget som et kunstigt landskab fra gadehjørnet og op i 2. sals højde, oven på et parkeringshus. Kernerne er støbt mod ru brædder i glideforskallingen, hvilket har givet nogle meget grove betonoverflader, næsten som træstammernes bark. Når man kigger ud på landskabet, er den næsten som at se en hvid betongletscher flyde forbi.

Dansk Betonarkitektur er skrevet af arkitekt MAA Jørgen Hegner Christiansen, tidligere fagredaktør ved Arkitekten, og har forord af professor Carsten Thau, Kunstakademiets Arkitektskole. Thomas Juul Andersen, Arkitekt MAA og faglig leder på Betoncentret på Teknologisk Institut, har været fagkonsulent og medforfatter på de to oversigtskapitler. Bogen er illustreret med fotos af Torbens Eskerod, der har rejst land og rige tyndt for at fange bygningerne i det helt rigtige lys. Den grafiske tilrettelæggelse står Carl-H.K. Zakrisson for.

Bogen er netop udkommet på Forlaget Vandkunsten.

Fakta

Om bogen

Dansk Betonarkitektur udgives af Forlaget Vandkunsten på initiativ fra Dansk Beton, der har finansieret bogen. Målgruppen er arkitektstuderende og yngre arkitekter. Bogen kan købes igennem boghandlere.Vejl. udsalgspris 350 kr.

De 21 udvalgte eksempler på vellykket betonarkitektur er ud over SEB Bank & Pension: Kvæsthusprojetet i København, Vikingeskibshallen i Roskilde, Roskilde Amtsgård – nu Roskilde Rådhus, Nordkraft kultur- og aktivitetshus i Aalborg, Herlev Hospital, Bagsværd Kirke, Helsingør Renseanlæg, Entreprenørskolen – nu Ebeltoft Vandrerhjem, Gammel Hellerup Gymnasium, Emaljehaven i København, Elefanthuset i Zoo i København, hovedindgangen til Zoo i København, Storebæltsbroen, Broen over Gudenåen og Faunapassagen ved Silkeborg, Frihavnstårnet i Nordhavn i København, Moesgaard Museum i Højbjerg ved Aarhus, Bellahøj, Høje Gladsaxe, Amager Strandpark og belægningen ved Heart i Herning.

Om redaktionsudvalget

Redaktionsudvalget bestod af professor Kristian Dahl Hertz, DTU, professor Anne Beim, KADK/CINARK, lektor Torben Dam, Københavns Universitet, politisk konsulent Martin Yhlén, Arkitektforeningen, betonekspert Christian Munch-Petersen, Emcon, chefkonsulent Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder, professor Karl Christiansen, Aarhus Arkitektskole, og professor Mikkel Kragh, Syddansk Universitetscenter.

Om forfatteren

Jørgen Hegner Christiansen er arkitekt MAA, skribent, og arkitekturhistoriker.

Siden 1994 redaktør for årsskriftet Architectura, der udgives af Selskabet for Arkitekturhistorie.

Forfatter til bogen Zoologisk Have – Dyrenes boliger, Arkitektur og anlægsdesign 1859-2017, udgivet af Bergiafonden og Bogværket i 2017.

Medforfatter til arkitekturhistoriske artikler og bøger bl.a. Arkitekten 100 år (1998), Christiansborg Slotskirke (2003), Arkitekturen på Carlsberg (2013) og Huse der har formet os (2015). Tidligere redaktør af HFB – Håndbog For Bygningsindustrien 1984-2000 og chefredaktør 2005-2013, fagredaktør for ARKITEKTEN og bogredaktør ved Arkitektens Forlag 2000-2005.

Om fotografen

Torben Eskerod er en international anerkendt og prisvindende fotograf inden for arkitektur og portrætfotograf.

Som arkitekturfotograf har han udført opgaver for store danske arkitektfirmaer som, CF Møllers Tegnestue, KHR Arkitekter, Henning Larsen Arkitekter, Arkitema, Dorte Mandrup Arkitekter, JJW Arkitekter, Rubow Arkitekter, BBP Arkitekter m.fl. Arbejder også for branchefirmaer som Velux, Rockwoll, Phillips Lys m.fl. Hans fotografier er publiceret i bøger og internationale fagtidsskrifter.

Torben Eskerod har gennem ti år været billedredaktør på det internationale tidsskrift Daylight & Architecture by Velux.

Om grafikeren

Carl-H.K. Zakrisson er MA i typografi fra universitetet i Reading (UK) og ejer af virksomheden Polytype siden 1995. Carl Zakrisson har udført opgaver for de største danske forlag, herunder flere universitets forlag, kulturinstitutioner og museer. Opgaverne spænder vidt: Fra akademiske og højlitterære værker – som Platons samlede værker og Holbergs hovedværker (i hhv. seks og 22 bind), Den Danske Ordbog i seks bind og Grammatik over det Danske Sprog, Bd. I-III – over liturgiske sværvægter, som Den danske salmebog, Bibelen og Koranen, til store illustrerede udgaver af bl.a. F.L. Norden, Thorvald Bindesbøll, Michael og Anna Ancher, brødrene Classen, Bertel Thorvaldsen, J.F. Willumsen og Asger Jorn. Han har vundet adskillige priser og anerkendelser for sit arbejde som grafisk bogtilrettelægger bl.a. den globale Charlesworth Group Main Award for Typographical Excellence in Journal & Serial Publishing 1998; Foreningen for Boghaandværks diplom 2001; Lis Ahlmanns Legat 2007; Knud V. Engelhardts Mindelegat 2010; den svenske Berlingpriset 2011; Thorvald Bindesbøll Medaljen 2012; og seneste Forening for Boghaandværks Ærespris i 2013.

Kontakt:

Kommunikationskonsulent, Erhvervs- og brancheservice Susanne Lundbeck tlf.: 30 69 57 13 email: sul@danskbyggeri.dk

Branchedirektør – Erhvervs- og brancheservice Thomas Uhd tlf.: 22 94 41 67 email: thu@danskbyggeri.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/seb-bank-og-pensions-hovedsaede-er-udvalgt-til-bog-om-vellykket-betonarkitektur?releaseId=13072617

Del:

| Af: Ritzau Info
 
Danskerne bruger mere tid med deres smartphone end deres partner: Her er hvad du kan gøre
Arkivfoto.

Det er blevet så slemt, at danskerne i dag bruger mere tid på deres smartphones end på deres partner, og det kan mærkes på forholdene. Kan du mærke, at du måske er en af dem, der skæver til din smartphones side i stedet for din partners? Så kan det være en fordel for dig at kigge med her. I det følgende finder du nemlig løsningen på, hvad du kan gøre, for at løse problemet med, at du bruger mere tid med din smartphone end din partner.

Glem ikke intimiteten mellem jer

Noget af det første der forsvinder, når forholdet kører lidt i sænk, er intimiteten og hermed sexlivet. Lige pludselig bliver mobilens indhold meget mere spændende, end sexlivet og din partner. Hvis forholdet skal fungerer, bliver du nødt til at lave om på dette. Noget af det som du kan gøre, er at huske at give din partner et kram og et kys hver eneste dag. På den måde bibeholdes noget af den nærhed, der er så utrolig vigtig for et velfungerende forhold. Sørg desuden for at holde om din partner, tage ham eller hende i hånden eller lignende, når I er ude blandt andre. Dette er nemlig også med til at styrke det intime mellem jer. Hvis du virkelig gerne vil sætte gang i jeres sexliv, kan du forsøge dig med sexlegetøj. Det behøver ikke at være det helt vilde. Der findes nemlig mange forskellige typer sexlegetøj, og derfor kan du nemt vælge noget, der passer til jeres lyster og behov. Det bedste sexlegetøj er det, som I føler jer tilpas med.

Læg mobil væk når I er sammen

Det kan være svært at få snakket sammen, hvis mobilen altid kommer i mellem jer. Derfor er det vigtigt, at du lægger din mobil fra dig og sørger for, at din partner gør det samme, når I sidder og taler sammen eller på anden måde bruger tid sammen.

Det bedste du kan gøre, er at slukke helt for din telefon eller sætte den på flytilstand. På den måde, er der ikke noget, der frister eller forstyrrer, og derfor bliver det lettere at fokusere på og lytte til hinanden.

Lav nogle faste aftaler

Sidste råd lyder på, at det er en god ide, at du laver nogle faste aftaler med din partner om, hvornår og hvor meget I må benytte jeres mobiler. Det kan i første omgang komme til at virke utrolig irriterende med disse begrænsninger, men i det lange løb vil det gavne jer begge, da I vil blive mindre afhængige af den og bruge mere tid sammen, uden at der er teknologi indblandet. I kan blandt andet lave aftaler som at I ikke må have telefonerne, efter klokken 20, under måltiderne eller lignende. I vil hurtigt kunne mærke, at I kommer meget tætte på hinanden igen.

Produceret af Heymate

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu