PRM / Sebastian Kornum vinder VM-bronze i surf i Hvide Sande

14. september 2018 15:44 | Af: Ritzau Info
 

Der var jubel, da surferen Sebastian Kornum fredag eftermiddag hentede bronze ved VM i Windsurf Slalom, der blev afviklet i Hvide Sande. Kornum vinder bronzen i den sidste runde af hele VM’et.

Pressemeddelelse fra WATERZ.dk

Den 26 årige dansker har surfet godt ugen igennem, og har været oppe imod et stærkt internationalt felt.

Kornum vinder bronzen i den sidste runde af hele VM’et.

– jamen det føles helt exceptionelt. Jeg starter dagen med at lægge nummer fem, og kan så komme forbi de to tyskere (Gunnar Asmussen og Nicolas Prien, red.), der lå henholdsvis nummer tre og fire. Pulsen er stadigvæk helt oppe og det føles rigtigt godt, sagde Sebastian Kornum, da han kom ind på stranden og fik slutresutatet.

Sebastian Kornum har været hele følelsesregistret igennem i ugen. Han har svinget imellem en fjerde- og femteplads, og endte som nummer tre.

– det har været måske den hårdeste konkurrence i mit liv, fordi der har været hård vind og lave temperaturer. Rent fysisk kom vi på prøve, og derfor er det en fed følelse at stå her og have vundet bronze, siger Sebastian Kornum.

Han får dog ikke mulighed for at fejre bronzemedaljen, da han allerede i morgen skal surfe sidste stop på Den Danske Windsurf Tour (DM) i Ringkøbing.

Kroaten Enrico Marotti tog guldet, mens polakken Maciek Rutkowski tog sølvet – og mens bronzemedaljen altså gik til danske Sebastian Kornum.

Kontakt:

Yderligere information:
Sebastian Kornum, tlf. 4111 0404
Christian Kjeldsen, Kommunikationschef WATERZ.dk, tlf. 2621 1145.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sebastian-kornum-vinder-vm-bronze-i-surf-i-hvide-sande?releaseId=13560598

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu