ANNONCE

PRM / Sikkerhedsvagter må omstille sig – Benjamin er “dørmand” i et byggemarked

18. juni 2020 06:06 | Af: Ritzau Info
 

I takt med at landet atter åbner for danskerne, stilles virksomheder over for højere krav til sikkerhed og afstand mellem kunderne. Mød en af dem, der må lægge øre til gæsternes nye opførsel.

Pressemeddelelse fra JP Vagt

Uanset hvor man begiver sig hen for tiden, ser man afmærkninger på gulve, skærme foran personale og infotavler ved døre, der skal sikre, at coronapandemiens mantra – “hold afstand” – efterleves. Det lyder måske simpelt, men for nogle er det nødvendigt med en henstilling. Det har medført nye, særegne opgaver for danske vagtfirmaer, som har måttet stille med vagter på områder, de ikke før har betrådt.

– I april ser vi altid større aktivitet i byggemarkeder og havecentre, som kræver ekstra mandskab fra vores side i forhold til at kontrollere kunder. I år har vi så stiftet bekendtskab med et nyt område af vagtfaget, idet vores vagter er blevet sat til at styre kundeflow i byggemarkederne og sikre, at regler om afstand og antal bliver overholdt, udtaler direktør Jack Pedersen fra JP VAGT, som under coronakrisen har fået ekstra opgaver i nogle af de trælaster, de servicerer.

Følelsen af at gøre en forskel

For Benjamin Buchvald fra JP VAGT har coronaudbruddet budt på et markant skifte i arbejdsdagens opgaver. Siden 2018 har han været portvagt, men den seneste måned har dagligdagen udspillet sig i en trælasthandel i Herlev. Her har han udfyldt sin rolle som servicevagt med opgaver, der normalt ligger indenfor en dørmands domæne, når han ved indgangen til byggemarkedet holder øje med, om kunderne overholder afstandskrav og spritter af, samt at antallet af kunder i butikken overholdes. Og de nye arbejdsrammer har betydet flere anerkendende nik i hans retning.

– Det er en rigtig god følelse af, at man gør en forskel og hjælper til med at sikre vores allesammens sundhed midt i en så kaotisk tid. Samtidig har jeg fået det indtryk, at langt de fleste tager krisen alvorligt, selv hvis det betyder, at de skal stå lidt længere tid i kø. De reagerer med sund og almen fornuft, siger Benjamin Buchvald.

Et nyt aspekt af arbejdsdagen

Den nye hverdag stiller således nye krav til såvel sikkerhedsvagter som deres vagtfirmaer. For vagtfirmaerne handler det om evnen til at omstille sig til en nye hverdag og nye og anderledes arbejdsopgaver. For Benjamin Buchvald har det først og fremmest givet sig udslag i mængden af direkte kundekontakt, hvilket han hilser velkommen.

– Det har betydet en helt anden personkontakt, end jeg normalt oplever. Som portvagt har jeg ikke så stor interaktion med andre mennesker, som jeg har i øjeblikket. Det gør dagen lidt hyggeligere, at der er liv omkring én. Men selvom det er en stor trælast, skal de følge reglerne for maksimalt antal kunder derinde ad gangen, hvilket er min opgave at have styr på, fortæller Benjamin Buchvald.

Kontakt:

Jack Pedersen
Direktør, JP Vagt
(+45) 40 30 20 88
jp@jpvagt.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sikkerhedsvagter-ma-omstille-sig-benjamin-er-dormand-i-et-byggemarked?releaseId=13595425

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu