ANNONCE

PRM / Simon Neergaard-Holm, direktør i SkillsDenmark, fylder 60 år.

27. august 2020 09:00 | Af: Ritzau Info
 

Simon Neergaard-Holm, direktør i SkillsDenmark, fylder 60 år den 02. september.

Pressemeddelelse fra SkillsDenmark

Simon Neergaard-Holm er cand.jur. fra Københavns Universitet og arbejdede i flere år i advokatbranchen inden han i midten af 90’erne skiftede til organisationsverdenen, først som sekretariatschef i Teknisk Skoleforening, hvor han opbyggede sin viden om erhvervsuddannelserne og de stærke danske traditioner for et godt håndværk.

I 2001 skiftede Simon Neergaard-Holm til Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med erhvervsuddannelser og praktikpladser som arbejdsområde. I de følgende 15 år varetog han de private arbejdsgiveres interesse på dette beskæftigelsesområde og deltog i flere reformer af de faglige uddannelser og løsning af praktikpladsudfordringerne.

I samme periode var han medforfatter til publikation om erhvervsuddannelser, herunder en kommenteret udgave af lov om erhvervsuddannelser.

Simon Neergaard-Holm var efterfølgende sekretariatschef i EVU (El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat), inden han i 2018 tiltrådte stillingen som direktør i SkillsDenmark.

I SkillsDenmark arbejder Simon Neergaard-Holm – sammen med en stab af 6 medarbejdere – for at øge rekrutteringen til erhvervsuddannelserne og udvikle de unge faglærtes talent gennem konkurrencer. Det sker gennem afholdelse af det årlige DM i Skills samt udsendelse af Skills-landsholdet til de internationale mesterskaber EuroSkills og WorldSkills.

Fodbold, især landsholdfodbold i et historisk og nostalgisk lys er Simon Neergaard-Holms store interesse. Han har skrevet og berettet om fodboldlandsholdet i perioden 1960-1979, hvor Danmark altid tabte de vigtige kampe. Han har landets største samling af kampprogrammer med landsholdet og har kortlagt landsholdets kampe på Danmarks Radio i de dage, hvor fodbold foregik i sort-hvide billeder på en landskanal.

Kælderen hjemme i privaten, som Simon deler med sin ægtefælle Vibeke og to teenagebørn ligner mest et fodboldmuseum med et utal af bøger, trøjer, plakater og andet fodboldnostalgisk habengut.

SkillsDenmark afholder reception for Simon Neergaard-Holm den 04. september 2020 kl. 14.00-16.00. Deltagelse kun ved tilmelding.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/simon-neergaard-holm-direktor-i-skillsdenmark-fylder-60-ar?releaseId=13598737

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu