ANNONCE

PRM / Slagelse er vært for det første motocross-show i verden siden coronakrisen startede

16. juli 2020 12:47 | Af: Ritzau Info
 

Vovehalsen Alex Porsing fra Herning bliver den første motocross-akrobat i verden der atter optræder for publikum, efter corona-epidemien lagde hele underholdningsbranchen ned. Motocross-showet bliver vist på lørdag den 18. juli i Cirkusland i Slagelse.

Pressemeddelelse fra Cirkusland

Alex Porsing fra Herning er kendt som den vovemodige freestyle-motocross-akrobat der i 2019 vandt ‘Danmark Har Talent’ på TV2. Lige nu er Alex aktuel i sin egen tv-serie ‘Drengerøv i verdensklasse’ på Dplay.

I år skulle Alex og hans FMX-team have rejst Danmark rundt med Cirkus Arena og optrådt i deres 65 års jubilæumsforestilling. Der var trænet intenst, og alt var gjort klart til cirkussæsonen, som blev aflyst kun to uger før den store premiere på grund af COVID-19 og forsamlingsforbuddet der blev konsekvens heraf.

Siden har det ikke været muligt at se freestyle motocross noget sted i verden, men i samarbejde med Cirkusland i Slagelse er det nu blevet muligt at præsentere Alex Porsing i det første motocross-show i verden, siden coronakrisen startede.

Motocross-showet finder sted på lørdag den 18. juli kl. 15.30 i Cirkusland i Slagelse, hvor Alex Porsing i høj fart udfører rampe-stunts og backflips på sin flyvende motocross.

Alex Porsing udtaler:
“Jeg har holdt mig i gang under den her corona-lockdown og brugt tiden på at træne nye tricks, så jeg er varm og klar til at komme i gang. Jeg glæder mig over, at det kan lykkes at optræde med FMX i Cirkusland, og at jeg kan gå forrest for branchen med det første FMX-show i verden, efter coronakrisen startede. Det bliver vildt!”

Cirkuslands parkchef Suzanne Berdino udtaler:
“Det er noget af et scoop, at Alex Porsing skal lave FMX-show i Cirkusland. Vi glæder os meget til at byde ham velkommen og forventer, at der kommer mange gæster for at se Alex’ imponerende evner på motocross. Cirkusland er heldigvis stort, så det er muligt at holde den fornødne afstand ift. retningslinjerne om COVID-19, ligesom vi har indført forskellige tiltag i forbindelse med parkens almindelige forlystelser og aktiviteter denne sommer”.

Alex Porsing vil fremvise sit FMX-show de næste fire lørdage i Cirkusland i Slagelse (den 18. juli, 25. juli, 1. august og den 8. august). Den sidste lørdag vil han afslutte sit show med at lave en verdensrekord.

Om Cirkusland i Slagelse
Cirkusland er en forlystelsespark i Cirkus Arenas vinterkvarter i Slagelse, hvor der hver dag fra kl. 10 – 16 frem til den 9. august er shows, kørende forlystelser, cirkusforestillinger og aktiviteter for hele familien.

Alle Cirkuslands tiltag til en sikker gæsteoplevelse og andre forholdsregler som følge af COVID-19 findes her: https://www.arena.dk/cirkusland/covid-19

Kontakt:

Cirkuslands pressekontakt på tlf. 31 10 10 06 eller presse@arena.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/slagelse-er-vaert-for-det-forste-motocross-show-i-verden-siden-coronakrisen-startede?releaseId=13596911

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu