ANNONCE

PRM / Slut med begrænsning på kollektiv transport og opfordringer for godstransport i Nordjylland

19. november 2020 13:26 | Af: Ritzau Info
 

Fra fredag morgen er der ikke længere særlige begrænsninger på den kollektive transport i Nordjylland.

Pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet

De sidste begrænsninger på den kollektive transport bliver nu ophævet. Dermed kan Nordjyderne fra fredag igen bruge den kollektive transport ud og ind af de syv berørte kommuner.

– Det er en stor omvæltning, når vi begrænser den kollektive transport, og hvis nogen har været i tvivl om det, så har de sidste to uger vist, hvor vigtigt det er, at vi har en velfungerende kollektiv transport. Derfor skal vi heller ikke have begrænsningerne længere end højest nødvendigt og jeg er glad for, at vi allerede nu kan komme tilbage til en mere normal hverdag – ikke mindst takket være den store fleksibilitet og forståelse fra nordjyderne, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Ophævelsen af de sidste begrænsninger gælder busser, tog, færger og flextrafik i de syv kommuner: Hjørring, Vesthimmerland, Thisted, Frederikshavn, Jammerbugt, Brønderslev og Læsø.

Derudover bliver restriktionerne for persontransport på færgerne til og fra Norge, Sverige og Færøerne ophævet. Der er dog stadig en klar opfodring til at begrænse tranporten ud og ind af de syv kommuner, og være opmærksom på de generelle rejsevejledninger.

– Vi har vist i Danmark, at vi kan holde smitten under kontrol, og det kræver, at vi hele tiden er opmærksom på de helt basale råd. Det gælder ikke mindst i den kollektive transport, hvor vi skal huske mundbind, sprit, rengøring og så skal vi rejse uden for myldretiden, når det er muligt, siger Benny Engelbrecht.

De skærpede restriktioner for kollektiv trafik i Nordjylland trådte i kraft mandag d. 9. november for inddæmme smitten fra mink. De blev lempet den 16. november og er nu helt fjernet.

Samtidig vil der heller ikke længere være opfordringer for godstrafik ind og ud af området, som de berørte kommuner dækker.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/slut-med-begraensning-pa-kollektiv-transport-og-opfordringer-for-godstransport-i-nordjylland?releaseId=13604751

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu