ANNONCE

PRM / Smartere, bedre og mere sikkert – Booking.com deler ni forudsigelser om fremtidens rejser

20. oktober 2020 13:05 | Af: Ritzau Info
 

Ny viden, data og research foretaget blandt 20.000 rejsende fra 28 forskellige lande er med til at røbe hvilke tendenser der vil have indflydelse på hvordan vi rejser i de kommende år

Pressemeddelelse fra Booking.com

KØBENHAVN, 20. OKTOBER 2020 – Mange aspekter af vores liv er forandret som følge af coronavirus-pandemien, og rejser er ingen undtagelse. Den helt særlige verdenssituation kommer til at have indflydelse på, hvordan vi rejser i fremtiden. Innovation inden for rejsebranchen vil blive hurtigere end nogensinde for at kunne følge med den markante ændring i de rejsendes forventninger og adfærd. Rejsende vil være på udkig efter et ekstra højt sikkerhedsniveau og mere bæredygtige tilbud. Der vil også ske et skift, i forhold til hvem vi ønsker at rejse sammen med, og hvorhen. En nyfunden glæde ved oplevelser tættere på ens hjem vil vare ved, uden at vi giver slip på kærligheden til det fjerne. Samtidig bliver grænsen mellem arbejde og rejser mere sløret. I det store hele vil alt dette medføre efterspørgslen om at få mere værdi ud af de rejser, vi booker i fremtiden.

Booking.com, der er en af verdens førende digitale rejseplatforme med mere end 20 års erfaring i rejsebranchen, har samlet data fra undersøgelser blandt mere end 20.000 rejsende fra 28 forskellige lande* der inkluderer søgedata og anbefalinger fra rejsende, for at kunne dele ni forudsigelser om rejser i de kommende år. Over halvdelen (53%) af de globale rejsende siger, at de ikke vil være trygge ved at rejse, før der er en vaccine eller behandling mod coronavirus. Dermed kan der gå lang tid, før vi igen kan udforske verden, så frit som vi før har været vant til. Men rejsebranchen vil fortsat tilpasse sig og være med til at stille rejselysten, når det igen er sikkert.

  • UDLÆNGSEL

    På trods af adskillige bølger af rejseforbud, restriktioner og vedvarende usikkerhed er der ikke skruet ned for vores naturlige, menneskelige udlængsel. Under de seneste nedlukninger har to tredjedele (65%) af rejsende sagt, at de glæder sig til at kunne rejse igen, mens 61% siger, at de sætter mere pris på det at kunne rejse og ikke vil tage det for givet i fremtiden. De rejsende kan samtidig fortælle, at de planlægger at tage på nogenlunde lige så mange rejser både inden- og udenrigs i de 12 måneder efter rejserestriktionerne for deres land bliver fjernet, som de gjorde inden pandemien startede (marts 2019 – marts 2020).

    Den tid vi har tilbragt hjemme, har gjort os mere ivrige efter at opleve verden end nogensinde før – over halvdelen (53%) af de adspurgte rejsende beretter om en øget lyst til at opleve mere af verden, og 42% vil gerne rejse mere i fremtiden for at indhente det, de ikke nåede i 2020 (49% for personer under 40 og 51% for personer under 25). Derudover har over en tredjedel (38%) tænkt sig at planlægge en rejse som erstatning for en fejring, som de gik glip af på grund af coronavirus (f.eks. en rund fødselsdag eller et bryllup). Lidt flere (40%) vil gerne ombooke en rejse, som de har været nødt til at afbestille. Dermed kan vi forvente, at rejsevirksomheder skal tænke kreativt i 2021 i forhold til aktiviteter og anbefalinger, som skal målrettes de rejsende, der gik glip af et ophold i 2020 og som leder efter gode steder at tage hen for at gøre den næste tur endnu mere betydningsfuld.

  • VALUTA FOR PENGENE

    De økonomiske konsekvenser af tiden med coronavirus vil i sagens natur få flere mennesker til at kræve mere valuta for pengene i fremtiden. 62% af rejsende vil være mere prisbevidste, når de skal søge efter og planlægge et ophold, og 55% vil i højere grad gå efter tilbud og besparelser. Dette er noget som vi forudser, vil vare ved i flere år.

    Den værdi som forbrugerne forventer, vil også være mere vidtrækkende end prisen. Næsten tre ud af fire (74%) ønsker større gennemsigtighed på rejseplatformene i forhold til afbestillingsregler, refunderingsprocesser og forsikringsmuligheder. Derudover siger 46% af de rejsende, at det er afgørende, at det overnatningssted de booker til deres næste ophold, kan refunderes, og for 36% er det lige så vigtigt at kunne ændre datoer gebyrfrit.

    Selvom 70% af de rejsende meget gerne vil hjælpe rejsebranchen med at komme på fode igen, og 67% håber at deres bookinger kan hjælpe med at støtte lokalsamfund rundt om i verden, forventer de også mere fra rejsebranchen til gengæld. Der er behov for en fælles indsats for at kunne tilbyde mere værdi, bedre udvalg, større fleksibilitet og gennemsigtighed samt mere gennemtænkte oplevelser til fremtidens rejsende, der vil holde pengepungen lidt tættere til sig i 2021 og fremefter.

  • EN NY SLAGS TURISTER

    I en verden med coronavirus er lokale rejser rykket i forgrunden, da det stadig er nemmere, mere sikkert og glædeligvis også mere bæredygtigt i mange tilfælde. I den nærmeste fremtid vil mange rejsende fortsat være turister i deres eget land. 47% planlægger at rejse i deres eget land inden for de næste 7-12 måneder, og 38% gør det samme med lidt længere udsigter (over et år ud i fremtiden). Hvad angår lokale rejser planlægger 43% at udforske et nyt rejsemål i deres eget land eller region, og 46% siger, at de gerne vil bruge tid på at påskønne naturen i deres eget land. Samtidig siger 50%, at de planlægger at rejse et sted hen, de allerede har været før, uanset om det er i deres eget land eller ej, på grund af deres kendskab til stedet.

    Oplevelser tættere på hjemmet er både billigere og mere tidsbesparende. Både rejsemål og overnatningssteder vil reagere på dette skift ved at tilbyde flere historiske og kulturelle udflugter, der både kan underholde og oplyse gæsterne. Derudover vil man kæmpe om turisternes gunst gennem originale oplevelser og tilbud såsom middage med en gæstekok og speciallavede cocktails. Brugen af Booking.coms kæledyrsvenlige filter er fordoblet siden rejserestriktionerne først blev indført**, så der vil også være behov for at tage hensyn til vores firbenede venner i fremtiden. Overordnet set betyder dette, at roadtrips vil få et comeback, så vi kan køre til ellers glemte lokale perler, være med til at støtte lokale virksomheder og samfund der skal genopbygges, og genfinde stoltheden over den historie og skønhed, der ligger lige rundt om hjørnet.

    De rejsende vil dog ikke helt afskrive deres kærlighed til at rejse langt væk. Mange ser stadig frem til igen at kunne tage på længere rejser, og næsten en fjerdedel (21%) planlægger at rejse til den anden side af jorden inden udgangen af 2021, en stigning fra 6% i slutningen af 2020.

  • VI DRØMMER OS VÆK

    Vores lyst til at se og læse rejserelateret indhold, lægge mere kreative ferieplaner og dele ud af vores drømmerejser med hinanden vil stige kraftigt i løbet af det næste års tid. Et overvældende flertal (95%) siger, at de har brugt tiden med nedlukninger og rejserestriktioner til at finde ferieinspiration, som en måde at finde trøst og aflede opmærksomheden på. Over en tredjedel (38%) kigger endda på potentielle rejsemål en gang om ugen. I takt med at rejserestriktionerne løbende ændrer sig, kan vi forvente at rejsemål og overnatningssteder finder på nye metoder til at udnytte de rejsendes stigende længsel efter at flygte fra dagligdagen og giver dem mulighed for nye oplevelser – det kan være alt fra overnatningssteder, der moderniserer deres tilstedeværelse på de sociale medier ved hjælp af indhold lavet af influencere, der har besøgt dem inden rejseforbuddene startede, til lokale turistråd der bruger computerskabte effekter til at vise det bedste, de forskellige steder har at byde på.

    Sociale medier er dog ikke den eneste inspirationskilde for globale rejsende, når de dagdrømmer om den næste ferie – 36% går til venner og familie for en god gammeldags snak, der kan sætte gang i de kreative tanker om rejser. Derudover siger 32%, at de føler sig nostalgiske, når de ser på gamle billeder fra tidligere ferier for at prøve at beslutte, hvor de vil hen i fremtiden. Vi kan forvente at se flere analoge billeder blive genoplivet på de sociale medier. Mens der er en stigende tendens til at være mere opmærksom på hvordan, hvor og hvornår vi deler ud af vores rejseerfaringer i en mere begrænset og foranderlig verden, vil fordelene vi får ud af at udveksle historier fra da det var sikkert at rejse, give næring til nye tendenser for hvordan vi deler med og skaber forbindelser til hinanden. Det kan eksempelvis være nye måder at fremvise vores gamle feriebilleder på eller nye måder at dele tips til hele ferien med interaktive, delevenlige rejseprogrammer til venner og familie.

  • SIKKERHEDEN ER VIGTIG


    79% af de globale rejsende har tænkt sig at tage flere sikkerhedshensyn på grund af coronavirus og forventer at rejsebranchen vil hjælpe med at klæde dem på til en forandret verden. Regeringer, rejsebureauer og -udbydere skal samarbejde for at fremsætte ensrettede standarder, der kan være med til, at man kan rejse trygt og sikkert, og der vil være højere forventninger til rejsemål og virksomheder, som skal arbejde hårdere for at genvinde de rejsendes tillid. 59% af rejsende vil undgå visse rejsemål – blandt de 50-70-årige er dette tal hele 67% – og 70% forventer at turistattraktioner vil tilpasse sig, så det er muligt at holde afstand. Ligeledes vil 70% kun booke et overnatningssted, hvis det tydeligt fremgår hvilke sundheds- og hygiejnetiltag der er implementeret, og 75% vil foretrække overnatningssteder med tilgængelige desinficeringsmidler.

    På kort sigt vil vi også opleve et skift i forhold til valg af transportmidler. Næsten halvdelen (46%) vil undgå offentlig transport af frygt for at blive smittet med coronavirus. På længere sigt vil det ændre, hvordan vi tager på ferie og hvordan vi kommer rundt, når vi er fremme – stadigt flere vil vælge at leje en bil eller køre i deres egen. Rejsende vil også prioritere og efterleve den stigende mængde sikkerhedstiltag, og mange af tiltagene vil føles naturlige for os, hurtigere end vi tror. Ligesom vi er blevet vant til at rejse uden væske i vores håndbagage eller at tage skoene af, når vi skal igennem security i lufthavnen, vil 67% acceptere at rejsemål stiller krav om sundhedstjek ved ankomst, og 62% accepterer, at de skal bære mundbind i offentligheden. At gå i karantæne er knap så populært – kun 27% af de rejsende er villige til at gå i karantæne for at besøge et rejsemål.

  • STØRRE MILJØBEVIDSTHED

    Over halvdelen af globale rejsende (53%) vil gerne rejse mere bæredygtigt i fremtiden, så vi forventer en mere miljøbevidst tankegang i 2021 og fremefter som en eftervirkning af coronavirus, der har gjort flere mennesker mere bevidste om deres indflydelse på miljøet og lokalsamfundene. 69% forventer, at rejsebranchen vil tilbyde mere bæredygtige valgmuligheder, og rejsende vil følgelig besøge anderledes rejsemål for at prøve at undgå højsæsonen (51%) og for mange mennesker (48%). Ligeledes vil 63% holde sig væk fra seværdigheder med mange mennesker, så på rejsemålene er man nødt til at finde på nye, smarte løsninger til at begrænse antallet af mennesker samlet på ét sted for at kunne tiltrække rejsende.

    Derudover har følgerne af coronavirus inspireret mere end halvdelen (53%) af de rejsende til at overveje, hvordan de kan reducere spild og/eller genbruge plastic, når de igen får mulighed for at rejse. Det viser, at mange er interesserede i ikke kun at tage hånd om sig selv, men også om de steder de besøger.

    Flere af de rejsende mener, at branchen skal tilpasse sig den mere miljøbevidste indstilling på længere sigt ved at tilbyde pakkeløsninger i lavsæsonen (46%) og foreslå alternative rejsemål for at begrænse antallet af mennesker samlet på ét sted (36%). Der er også tydelige tegn på, at rejsearrangører skal blive mere transparente, i forhold til hvordan de rejsendes penge bliver brugt til at genopbygge lokalsamfund, hvilket kan bane vejen for bæredygtig turisme. 67% af de adspurgte rejsende siger, at de gerne vil have at deres valg af rejse gør en forskel i forhold til genopbygning af rejsemålet, og mere end halvdelen (55%) vil gerne vide, hvordan deres penge går til lokalsamfundet.

  • FARVEL TIL DE SÆDVANLIGE ARBEJDSTIDER

    At arbejde hjemmefra er for mange blevet hverdagskost i løbet af pandemien, og følgerne heraf kan blive, at man tager på længere rejser i fremtiden, så man på en effektiv måde kan kombinere arbejde og fritid i højere grad end før. Uden at være bundet til et kontor 5 dage om ugen og med et stigende ønske om at skifte hjemmekontoret ud med noget mere spændende, vil vi opleve flere tilfælde af kombinerede forretnings- og fritidsrejser, hvor man kan forlænge sin ferie ved at blive på rejsemålet og arbejde derfra i en uge eller 2 – eller forlænge den sædvanlige forretningsrejse med en ferie. Vi kan forvente at bærbare computere bliver en mere fast bestanddel af bagagen end før, og at flere vil se efter steder, hvor de kan kombinere arbejde og fritid.

    Mere end en tredjedel af de rejsende (37%) har allerede overvejet at booke et ophold, hvor de kunne arbejde et andet sted end derhjemme eller på kontoret, og 40% er villige til at gå i karantæne, hvis de fik mulighed for at arbejde i udlandet. Rejseplatforme og overnatningssteder bør prioritere at skilte med kontorfaciliteter og wi-fi-hastighed for at tiltrække denne nye bølge af digitale nomader. På samme måde vil der blandt forretningsrejsende være øget fokus på privatliv, rengøring og længere ophold og dermed alternative overnatningsmuligheder, så de kan få mest muligt ud af både arbejdstid og fritid. Mange virksomheder vil uden tvivl genoverveje deres tilgang til forretningsrejser i fremtiden, og de ansatte vil fortsat forsøge at få mest muligt ud af de rejser de har. Over halvdelen (52%) siger, at de ville benytte muligheden for at forlænge en forretningsrejse for at få noget fritid på rejsemålet.

  • DE SMÅ GLÆDER

    I takt med at vi lærer at leve med konsekvenserne af pandemien i 2021 og fremefter, vil rejsende være ivrige efter en ny og mere afslappet måde at opleve verden på. Den tid vi har brugt i vores egne hjem med vores kære, har affødt en ændring i vores prioriteter i forhold til at rejse og et ønske om at nyde naturen mere. Anbefalinger af mere jordnære aktiviteter og interesser på Booking.com såsom vandreture (94%), ren luft (50%), natur (44%) og afslapning (33%) er steget siden starten af pandemien***, og vores undersøgelse viser, at 69% af rejsende ønsker at sætte pris på nogle af de mere simple oplevelser som at bruge tid udendørs eller med familien, når de er på ferie. Over halvdelen (56%) vil gå efter mere landlige og mindre overrendte oplevelser for at komme tættere på naturen.

    Med tanke på den fornyede vigtighed af privatliv, plads og personlig kontrol over rengøring og hygiejne er det ikke overraskende, at de rejsende gerne vil booke mere hjemlige overnatningssteder – 42% siger, at de hellere vil bo i et feriehus eller lejlighed end på hotel. I 2019 foretrak 64% at bo på hotel****. Næsten halvdelen (46%) vil vælge at spise hjemme i stedet for at gå ud at spise, så et veludstyret køkken bliver en vigtig del af ferieboligerne i fremtiden. Afslapningsophold er også noget der kommer til at stå højt på ønskelisten – 51% angav det som deres foretrukne type ophold efterfulgt af strandferier (40%) og storbyferier (29%).

  • TEKNOLOGISKE LØSNINGER OG SPONTANITET

    Teknologien kommer til at spille en vigtig rolle i opbygning af tillid fra de rejsende, og vi vil opleve en øget brug af teknologi, der vil tilpasse sig en ny type rejsende. Ved hjælp af teknologi vil vi genvinde noget af den spontanitet, tillid og lethed som vi kender fra før, samtidig med at det vil hjælpe os med at rejse sikkert og ansvarligt. 64% af de rejsende er allerede enige i, at teknologiske løsninger vil være vigtige i forhold til at kunne håndtere sundhedsrisici, når de er ude at rejse, og 63% siger, at overnatningsstederne vil være nødt til at gøre brug af de nyeste teknologiske løsninger for at få de rejsende til at føle sig sikre. Over halvdelen (53%) ønsker stadig at have teknologiske løsninger, der gør, at de kan bestille bord på en restaurant i sidste øjeblik, og tæt på hver fjerde (21%) vil gerne have flere selvbetjeningsmaskiner i stedet for billetskranker. Over halvdelen (55%) ser positivt på det potentiale, som de teknologiske løsninger har for at tilpasse oplevelser i fremtiden. Den tillid vi har til teknologien, vil fortsætte med at vokse i takt med at det bliver en stadig mere indgroet del af vores rejseoplevelser.

    De næste innovationer vi kommer til at se, vil skabe endnu mere forandring med forbedrede online oplevelser, der kan påvirke vores fremtidige rejseadfærd og planlægning. Mere end en tredjedel (36%) ville føle sig mere trygge ved at tage til et ukendt rejsemål, hvis de kunne opleve det på forhånd via virtual reality. Dog er den ægte vare stadig at foretrække – kun 30% forventer at deltage i flere virtuelle/online oplevelser arrangeret af udbydere af seværdigheder, lokale udflugter og workshops – det viser, at selvom vi stoler på at teknologiske løsninger kan være med til at gøre nogle ting nemmere og mere personlige samt give os ro i sindet, vil de primært fortsætte med at være et hjælpemiddel og (endnu) ikke en erstatning for at se, føle og smage.

    Arjan Dijk, Senior Vice President og Chief Marketing Officer hos Booking.com kommenterer: “2020 har været et år som aldrig før, og selvom der vil gå noget tid før vi kan rejse på samme måde som før pandemien, peger alle tegn på den fundamentale og vedholdende rolle som rejser spiller i vores liv. Det er fortsat en kilde til glæde og inspiration for mange mennesker i hele verden på trods af usikkerheden, uanset om det kommer til udtryk ved at drømme og planlægge eller tænke tilbage på de rejser vi har været på. Når vi rejser, får vi en bedre forståelse for hinanden, og det styrker vores fælles ønske om at opleve hvad der ligger bag horisonten. Rejser har et særligt potentiale til at vende tilbage stærkere end nogensinde før i de kommende år, også som nøglefaktor for vækst, lighed og fremgang for mennesker over hele verden. I mellemtiden vil vi, med vores mission om at gøre det nemmere for alle at opleve verden, være der for vores kunder og tilbyde det bredeste udvalg, valuta for pengene og oplevelser der er nemt tilgængelige uanset hvor du er og hvilken enhed du bruger, så rejsende kan få glæde af alle de uforglemmelige oplevelser verden har at byde på.”

    Du kan læse nærmere om Booking.coms tendenser for fremtidens rejser på:
    https://www.booking.com/articles/category/future-of-travel.da.html

  • -SLUT-

    KONTAKTOPLYSNINGER
    Kontakt Booking.coms pressekontor i Danmark for flere oplysninger;
    Booking@aspekta.dk

    METODOLOGI/NOTER TIL REDAKTØRER
    *Undersøgelsen blev bestilt af Booking.com og udført blandt voksne der har rejst i forbindelse med arbejde eller fritid indenfor de sidste 12 måneder og planlægger at rejse igen indenfor de næste 12 måneder (hvis/når rejserestriktionerne bliver fjernet). I alt deltog 20.934 personer fordelt på 28 forskellige lande (inklusive 999 fra USA, 496 fra Canada, 497 fra Mexico, 997 fra Colombia, 999 fra Brasilien, 499 fra Argentina, 995 fra Australien, 499 fra New Zealand, 999 fra Spanien, 996 fra Italien, 996 fra Frankrig, 999 fra Storbritannien, 996 fra Tyskland, 498 fra Holland, 499 fra Danmark, 499 fra Sverige, 498 fra Kroatien, 1001 fra Rusland, 498 fra Israel, 997 fra Indien, 994 fra Kina, 499 fra Hongkong, 497 fra Thailand, 496 fra Singapore, 499 fra Taiwan, 997 fra Sydkorea, 500 fra Vietnam og 995 fra Japan). Deltagerne udfyldte et online spørgeskema i juli 2020.

    **Baseret på andelen af brugere der har anvendt filteret “kæledyr tilladt”, sammenlignet med den gennemsnitlige brug af filteret i 2019.

    ***Baseret på anbefalinger på Booking.com i forbindelse med anmeldelser efter endt ophold. Baseret på anbefalinger med de største stigninger pr. måned mellem 1. april 2020 og 11. september 2020 sammenlignet med de gennemsnitlige månedlige anbefalinger mellem januar 2019 og februar 2020.

    ****Undersøgelse bestilt af Booking.com og gennemført uafhængigt blandt 50.688 adspurgte i 29 forskellige lande. For at kunne deltage i spørgeundersøgelsen skulle deltagerne være mindst 18 år gamle, have rejst mindst én gang i de seneste 12 måneder og være enten den primære beslutningstager eller være involveret i beslutningsprocessen for rejsen. Deltagerne udfyldte et online spørgeskema i november 2019.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/smartere-bedre-og-mere-sikkert—bookingcom-deler-ni-forudsigelser-om-fremtidens-rejser?releaseId=13602634

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

    ANNONCE

    ANNONCE
    Del din kommentar
    Forsiden lige nu