PRM / Snup et foto af flot beton og vind 5.000 kr.

6. november 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Med Instagram foto-konkurrencen #jegelskerbeton stiller Dansk Beton i Dansk Byggeri fotolinsen skarp på betonarkitektur og beton som bæredygtigt materiale. Ved at vise os din vinkel på æstetisk betonarkitektur deltager du i konkurrencen om at vinde 5.000 kr.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Beton er for længst blevet et materiale, som arkitekter og arkitekturinteresserede danskere elsker. Vi fylder vores hjem med betonmøbler og -interiør, og vi fotograferer gerne bygninger, pladser og broer, der er gjort af det populære materiale.

I 2017 afviklede Dansk Beton i Dansk Byggeri fotokonkurrencen #jegelskerbeton på Instagram, hvor beton- og arkitekturelskere kunne poste deres fotos. 884 fotos var med i konkurrencen, hvilket vidner om, at vi ikke bare elsker beton, men også at vi har en stor interesse for betonarkitektur. Der blev kåret fem vindere, hvoriblandt der var en enkelt professionel fotograf og arkitekt, mens de øvrige fire var glade amatører med et blødt punkt for beton og fotografi.

Den store interesse har givet blod på tanden, og derfor afvikler Dansk Beton igen i år fotokonkurrencen #jegelskerbeton på Instagram. Med konkurrencen sættes der fokus på betonarkitektur og de mange muligheder, som materialet tilbyder. Derudover er #jegelskerbeton startskuddet til Bæredygtig Beton Prisen og giver mulighed for at hylde et bæredygtigt betonbyggeri.

Deltag og vind flotte præmier

Alle arkitektur- og betonelskere kan deltage i konkurrencen ved at følge Dansk Beton på Instagram og poste et foto med #jegelskerbeton. Formålet er, at deltagerne med deres fotos kan vise, hvordan de oplever betons æstetik i hverdagen. Der udpeges en vinder af konkurrencen samt en anden og tredje plads, som alle får deres foto udstillet i Dansk Byggeris vinduer på Nørreport samt på Dansk Betons medier. Desuden er der flotte pengepræmier på højkant. Vinderen af fotokonkurrencen løber afsted med en pengepræmie på 5.000 kr., mens anden pladsen vinder 3.000 kr., og tredjepladsen vinder 1.000 kr.

Konkurrencen skydes i gang mandag den 5. november 2018 og løber frem til onsdag den 5. december 2018.

Kontakt:

Kommunikationskonsulent, Erhvervs- og brancheservice Susanne Lundbeck tlf.: 30 69 57 13 email: sul@danskbyggeri.dk

Ann-Katrine Lloyd Westphall, projektmedarbejder i Dansk Byggeri, telefon 51 85 64 73, alj@danskbyggeri.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/snup-et-foto-af-flot-beton-og-vind-5000-kr?releaseId=13563590

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu