ANNONCE

PRM / Søg støtte fra SEAS-NVE’s donationsprogram

7. februar 2020 11:22 | Af: Ritzau Info
 

Endnu engang åbner den andelsejede energi- og fibernetkoncern SEAS-NVE op for sin donationspulje. Det betyder, at du frem til den 10. marts kan ansøge om en af ti donationer på 10.000 kroner, hvis du er en del af en forening eller et projekt, der kommer fællesskaberne i regionen til gode.

Pressemeddelelse fra SEAS-NVE

Rollespilsudstyr, førstehjælpsdukker og et mosteri – det er blot nogle af de mange ting, der i de seneste syv år er indkøbt af foreninger og fællesskaber i regionen med støtte fra SEAS-NVE.

Sidstnævnte blev indkøbt af Utterslev Ciderlaug tilbage i efteråret, og her var begejstringen stor, da medlemmerne fik at vide, at de var blandt de ti donationsmodtagere:

“Vi havde ikke i vores vildeste fantasi turdet håbe på, at vi var blandt de heldige modtagere. Donationen brugte vi til et længe ønsket mosteri, så vi kunne presse årets æblehøst. Nu har lauget udviklet kredsen med områdets børn og voksne til en fælles æblemost-weekend til efteråret. Det er fantastisk, og jeg kan kun anbefale andre at søge”, lyder det fra formand Inge Chabot.

Også madspildsforeningen Stop Madspild Lokalt Møn modtog sidste år en donation fra SEAS-NVE. I ansøgningen blev der lagt vægt på at gøre Møn grønnere:

“Foreningens arbejde består primært i at hente overskudsmad hos lokale butikker, som folk kan hente kvit og frit. Det er både godt for klimaet og for de familier, der ikke har så meget at gøre godt med. Vores forening får ingen økonomisk støtte, så derfor søgte vi om en donation til strøm til de lokaler, vi låner gratis. Så donationen på 10.000 kr. faldt helt klart på et tørt sted”, fortæller Sanne Vallebo, der er frivillig i foreningen.

Vigtigt at skabe værdi for det lokale liv i regionen

Nu er der igen åbnet for, at lokale fællesskaber, foreninger eller projekter i Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne kan søge om en økonomisk håndsrækning på 10.000 kroner – eneste krav er, at aktiviteten styrker fællesskabet og livskvaliteten i regionen:

“I SEAS-NVE er det en del af vores DNA at være en ansvarlig og betydningsfuld samfundsaktør. Derfor er det også vigtigt, at vi kan være med til at skabe værdi for det lokale liv i regionen og give en økonomisk håndsrækning til foreninger og initiativer, der gør noget ekstra for fællesskabet”, siger kommunikationschef i SEAS-NVE, Rikke Harbo Trikker.

Du kan finde ansøgningsformularen og møde tidligere donationsmodtagere på seas-nve.dk/donation. Deadline for ansøgning er den 10. marts kl.14.00.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sog-stotte-fra-seas-nves-donationsprogram?releaseId=13587753

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu