ANNONCE

PRM / Solcreme mod hudkræft: Økologisk solcreme tordner frem

24. juni 2020 07:07 | Af: Ritzau Info
 

Børn hader det, og forældre hader, at børn hader det, men solcreme er det bedste middel for aktive børn og voksne til at undgå solskoldninger i sommerhalvåret og på sigt hudkræft. Økologisk solcreme er i stor vækst.

Pressemeddelelse fra Økovejen.dk

14.500 nye tilfælde af hudkræft konstateres ifølge Kræftens Bekæmpelse hver eneste år i Danmark, og selvom langt de fleste tilfælde behandles i tide og uden dødsfald, så er det bedst helt at undgå den frygtede sygdom.

Men på trods af, at danskerne over de seneste år er blevet bedre, så er vi stadig ikke gode nok til at benytte den mest grundlæggende beskyttelse i solen. Og det går ud over antallet af hudkræfttilfælde. Det fortæller projektchef for solkampagner i Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse, Peter Dalum.

– Hvis man undgik al unødvendig UV-stråling, så kunne vi mindske antallet af hudkræfttilfælde med op mod 90 procent. Og selv om det i praksis næppe er muligt helt at undgå solen, så er der stadig meget at hente ved bare at tage sine forholdsregler, herunder at bruge solcreme korrekt, siger Peter Dalum.

Økologisk solcreme er lige så effektiv

Mens danskernes https://www.dropbox.com/s/8tlrwlbf9cmlopv/DST%2C%20oms%C3%A6tning%20i%20%C3%B8kologi%2C%20statistik%20OEKO3.jpg?dl=0″>forbrug af økologiske fødevarer er eksploderet de seneste 10 år, så er interessen for andre økologiske varegrupper, som eksempelvis kosmetik og hudpleje, også steget. Det fortæller marketingchef ved onlinedagligvarebutikken Økovejen.dk, Nanna Bendtsen:

– Hos Økovejen har vi et meget skarpt fokus på både økologiske varer, men også varer uden unødvendige tilsætningsstoffer. Her har vi de senere år set en stor stigning indenfor hudpleje. Og særligt når solen kommer frem, oplever vi, at produkter som økologisk solcreme tordner frem i salget, siger Nanna Bendtsen, som forsikrer:

– Uanset om man vælger økologiske solcremer eller cremer med fysisk eller kemisk UV-beskyttelse, så kan man i Danmark altid regne med den UV-beskyttelse, som står på pakken. Resten er op til den enkelte forbrugers præference, og hvorvidt man ønsker at undgå unødig kemi, allergifremkaldende stoffer eller lignende i sine cremer.

Skygge, solhat og solcreme

Når solen er her, er det svært at undgå den, men ifølge Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse er der tre nemme forholdsregler at tage for at undgå den værste stråling og derved den største risiko for hudkræft.

– Vi har efterhånden kørt en del kampagner de seneste år, og heldigvis lader det til, at de tre råd om at søge skygge særligt mellem 12 og 15, bruge solhat og generelt tøj, som dækker den bare hud – og så selvfølgelig solcreme, de er ved at sætte sig fast, sådan at vi oplever et lille knæk i kurven af kræfttilfælde i Danmark, fortæller Peter Dalum.

Særligt for børn er det vigtigt at følge de tre råd, da huden er mere sart og modtagelig overfor den kræftfremkaldende UV-stråling i sollyset. Derfor er det også vigtigt for Peter Dalum at slå fast, at danskerne trygt kan bruge solcreme:

– Solcreme er en vigtig beskyttelse mod kræftdannelse i huden, som vi anbefaler. Derfor er det også så vigtigt at slå fast, at solcreme i sig selv ikke er farligt, tværtimod forebygger det kræft rigtig effektivt, hvis man bruger det korrekt.

Kontakt:

Nanna Bendtsen
Marketingchef, Økovejen.dk
(+45) 26 16 40 15
ntb@gbonline.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/solcreme-mod-hudkraeft-okologisk-solcreme-tordner-frem?releaseId=13595773

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu