ANNONCE

PRM / Sommer i Næstved til vinter

4. februar 2020 10:00 | Af: Ritzau Info
 

Offentliggørelse: Albumaktuelle Peter Sommers netop offentliggjorte turné kommer til Næstved den 12. december. Billetsalget er startet.

Pressemeddelelse fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Peter Sommer er en af dansk rocks mest solide succeser. Siden hans folkelige gennembrud med “Valby Bakke” i 2004 har solokarrieren budt på den ene succes efter den anden, og nåede et kommercielt højdepunkt med albumsuccesen “Elskede at Drømme, Drømmer om at elske” for to år siden.

Nu har Peter Sommer og hans faste band Tiggerne udsendt endnu et album, Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund, der indtil videre har høstet roser, hjerter og stjerner fra de danske musikanmeldere.

Peter Sommer fortæller om det nye album: “Når man vælger at gå med det der berømte flow, opleves det netop som en stærk strøm hen over ujævn bund. Fart på, alt kan ske. Som i en drøm, der blev til et album! Drømmen vi elskede at drømme på sidste album, er egentligt fuldstændig intakt her på Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund: et hak længere ind mod ens kerne, et hak længere ud mod alle de andre.”

Skanderborgenseren har trods et par travle år, hvor der på livefronten er blevet fulgt op på den prisvindende albumsucces ‘Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske’, formået at smede endnu et gedigent album sammen, og er nu klar til at spille det live for publikum. Derfor vender Peter Sommer & Tiggerne tilbage til de store spillesteder, og heriblandt også Sydsjællands største kulturcenter, Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 12. december.

“Stemningen har simpelthen aldrig været bedre, lettere og stærkere i det her efterhånden ældre orkester. Ambitionerne, scenerne og sangene vokser stadig her på 15. år.” udtaler Peter Sommer om arbejdet med Tiggerne og det nye album.

Billetsalget til koncerten den 12. december i Næstved er netop startet. Billetter til den stående koncert sælges på www.gkkultur.dk, og på billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Billetter kan reserveres inden afhentning på billettelefon 5588 3950.

  • ‘Det er så godt, at det kilder i maven’ Jyllands Posten, 5 stjerner
  • ‘Han skaber sit eget billedsprog’ Nordjyske, 5 stjerner
  • ‘Tiggerne spiller mere kontant og ramsaltet end længe hørt’ Gaffa, 5 stjerner
  • ‘Halvdelen af sangene griber mig fast om hjertet. Den anden halvdel sparker mig i det mindste i røven’ Politiken, 4 hjerter
  • ‘…et af de særlige dyr, der lever i sprækkerne mellem håndboldhallen og antikvariatet’ Weekendavisen

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sommer-i-naestved-til-vinter?releaseId=13587440

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu