ANNONCE

PRM / Sommerhusene på Bornholm bliver større

15. juli 2020 05:01 | Af: Ritzau Info
 

De bornholmske sommerhuse er i gennemsnit vokset med 1,7 kvadratmeter siden 2011. Det viser en ny opgørelse, som Dansk Byggeri har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Sommerhusene på Bornholm er i år 81,2 kvadratmeter i gennemsnit. Tilbage i 2011 var de 79,5 kvadratmeter.

– At sommerhusene bliver større tyder på, at flere ejere stiller krav til pladsen indendørs. En stigning på 1,7 kvadratmeter lyder måske ikke af meget. Men den gennemsnitlige stigning dækker over store forskelle, både fra hus til hus, men også fra område til område, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

Større sommerhuse i resten af landet
På landsplan er sommerhusene i gennemsnit vokset med lidt over tre kvadratmeter siden 2011, og det gennemsnitlige sommerhus er i dag knap 75 kvadratmeter stort.

– At sommerhusene bliver større og større skyldes primært, at sommerhusejerne bygger til. Vi ser også, at små ældre sommerhuse bliver revet ned og i nogle tilfælde erstattet med et større. Men nybyggeriet er ikke hele forklaringen. Det spiller også ind, at nedlagte landbrugsejendomme opnår sommerhusstatus, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

De største sommerhuse findes generelt i Sydjylland og Vestjylland med henholdsvis 84,2 og 82,8 kvadratmeter i gennemsnit i 2020. De mindste sommerhuse findes på Vest- og Sydsjælland og på Fyn med henholdsvis 65,4 og 69,5 kvadratmeter i gennemsnit.

Kontakt:

Økonomisk konsulent Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, telefon 61 66 53 58

Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sommerhusene-pa-bornholm-bliver-storre?releaseId=13596856

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu