PRM / Sommertendens: Fynboer shopper i stedet for at rejse i det varme vejr

11. juli 2018 08:40 | Af: Ritzau Info
 

Varme og sol sætter gang i økonomien på Fyn. Ny analyse fra sammenligningsportalen Fair-laan.dk viser, at fynboerne i stor stil dropper rejserne, når sommeren er over os. Til gengæld låner de markant mere til ny bil og shopping.

Pressemeddelelse fra Lead Supply

Fynboerne låner både flere og større beløb, når vejret bliver varmt, end når det er koldt. Det viser en ny låneanalyse fra sammenligningsportalen Fair-laan.dk, der finder markedets billigste forbrugslån til tusindvis af forbrugere om måneden. Portalen har gennemgået 3224 lån og sammenlignet den varme og solrige periode fra 16. april til 16. maj med den koldere periode fra 15. marts til 15. april.

Resultatet viser en tydelig forskel. Fynboerne sendte 14 procent flere låneansøgninger afsted i den varme periode, og samtidig var der en markant fremgang i de tungere låneklasser. De større lånebeløb på mellem 10.000 og 100.000 kroner steg med 24,2 procent, og antallet af ansøgninger om billån var 22,8 procent højere i den varme periode.

– Stigningen i fynboernes låneaktivitet er meget markant, og det samme er fremgangen i billån. Om det er vejsalt og vintervejr, der har slidt på bilerne henover vinteren, ved jeg ikke, men det er godt nyt for bilbranchen, siger Andreas Linde, der er CEO i Fair-laan.dk.


Shopper i stedet for at rejse

Tallene fra Fair-laan.dk viser desuden, at fynboerne er særligt vilde efter at låne penge til shopping, mens ferierne sydpå nedprioriteres. Antallet af ansøgninger om lån til rejser styrtdykkede med 38,6 procent i den varme periode, og samtidigt øgedes lånene til shopping med 18,4 procent.

– Vi kan se, at Fyn er et af de steder i landet, hvor antallet af lån til rejser er faldet mest, kun overgået af københavnerne. Det må jo kunne mærkes hos rejsebureauerne. Omvendt tyder det jo på, at butiksbranchen får glæde af fynboernes ekstra lån til shopping, siger Andreas Linde.


Godt vejr betyder højt forbrug

Ifølge privatpraktiserende psykolog Jon Glud Kloster er vi langt mere påvirkelige af vejret, end vi selv tror:

– Humøret og vejret hænger uløseligt sammen. Det er mest udtalt i forhold til vinterdepressioner, men sammenhængen fungerer begge veje, og godt vejr gør os glade. Samtidig er forbrugeradfærd tæt koblet sammen med vores sindsstemning. Vi køber simpelthen mere, og risikovilligheden stiger, når vi er glade. Vi har en forestilling om, at vi handler rationelt, men faktum er, at vores beslutninger bliver påvirket af meget andet end vores fornuft. Adfærdspsykologisk er vi superpåvirkelige: Vejret gør os opstemte, og livet føles nemmere, selvom den eneste reelle forskel er, at temperaturen stiger, forklarer Jon Glud Kloster.

Han påpeger, at sommerhalvårets glade stemning også mærkes hos praktiserende psykologer, som har færre konsultationer i de lyse måneder.

Kontakt:

Andreas Linde
CEO, Fair-laan.dk
(+45) 29 70 45 70

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sommertendens-fynboer-shopper-i-stedet-for-at-rejse-i-det-varme-vejr?releaseId=13186380

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu