PRM / Spar 45.147 kroner: Danmarks billigste billån i 2018

24. august 2018 10:57 | Af: Ritzau Info
 

Undersøgelse: 45.147 kroner – så stor er prisforskellen på det dyreste og billigste billån i Danmark, hvis du låner uden udbetaling. En undersøgelse, foretaget af sammenligningstjenesten Mikonomi.dk, viser, at der er store beløb at spare på bilkøbet i 2018.

Pressemeddelelse fra Mikonomi.dk

Bankerne lokker med lave renter, men det er ikke helt ligegyldigt, hvor du vælger at optage dit billån. En ny undersøgelse viser, at uanset om du vælger et lån med eller uden udbetaling, er der femcifrede beløb at spare ved at sammenligne dine muligheder. Låner du med udbetaling, kan du spare op til 32.208 kroner – og beløbet stiger, hvis du låner uden.

Lån lokalt – og spar penge

Årsagen til de lave beløb kan findes i at de banker, der tilbyder dem, giver deres egne kunder fordelagtige lånevilkår. Er du kunde i en mindre bank eller sparekasse, kan der især være store summer at spare. Undersøgelsens vinder, Djurslands Bank, tilbyder f.eks. billån uden udbetaling ned til hele 13.522 kroner, hvorimod de større banker ofte ikke tilbyder kundefordele.

Find rundt i gebyrjunglen

Grunden til, at lånemarkedet kan virke uigennemsigtigt, er, at mange af låneomkostningerne kommer i form af forskellige gebyrer, der ikke altid er indlysende. Flere af gebyrerne er ofte lagt sammen i ét, og det er derfor ikke altid klart, hvad du rent faktisk betaler for.

Faktisk er der en forskel på hele 4.510 kroner på de billigste og dyreste etableringsomkostninger. Det kan derfor altid betale sig at nærlæse lånevilkårene, inden du optager et billån.

Se hele undersøgelsen her: Danmarks billigste billån 2018

Kontakt:

Kommunikationsansvarlig Camilla Kruuse tlf.: +45 38 41 03 08 email: ck@mikonomi.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/spar-45147-kroner-danmarks-billigste-billan-i-2018?releaseId=13356048

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu