PRM / Spar op til 3.000 kroner om måneden ved at pendle i Aarhus

2. august 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Der er i øjeblikket en stor søgning efter lejeboliger i centrum af Aarhus. Studerende vil gerne være tæt på uddannelsesinstitutioner og byens puls, men der er mange penge at spare ved at bo i områderne udenfor centrum.

Pressemeddelelse fra BoligPortal

http://boligportal.dk/blog/wp-content/uploads/2017/02/Aarhus-Aros.jpg” alt=”” width=”620″ height=”412″/>

Hvert år omkring studiestart oplever BoligPortal en massiv efterspørgsel på lejeboliger i centrum af Aarhus, og i år er ingen undtagelse. Stor efterspørgsel betyder også høje huslejepriser, og derfor kan det være en god ide også at kigge efter lejebolig i udkanten af centrum – der kan være rigtig mange penge at spare.

BoligPortal har lavet en sammenligning af huslejepriserne pr. kvadratmeter Aarhus C, og huslejepriserne i postnumre i pendlerafstand fra centrum. Derefter er det beregnet, hvad en toværelses lejebolig på 50 kvadratmeter vil koste om måneden i Aarhus C, og hvor meget man kan spare, hvis man finder en lejebolig af samme størrelse uden for midtbyen.

Det kan eksempelvis være en ide at kigge mod de større omkringliggende byer, som har gode og hurtige togforbindelser til Aarhus C. Lejeboliger i Randers, Horsens og Skanderborg, er gennemsnitligt billigere end de aarhusianske lejeboliger. Du kan for eksempel spare 3.100 kroner om måneden ved at bo til leje i Randers fremfor i hjertet af Aarhus,

Men også i den naturskønne forstad, Højbjerg, som ligger i cykelafstand fra byens puls, er der penge at spare. Her koster en toværelses lejebolig på 50 kvadratmeter 1.350 kr. mindre i husleje end samme type lejlighed i Aarhus C.

– Vi vil rigtig gerne gøre de unge mennesker opmærksomme på, at studieboligen kan ligge andre steder end i centrum af byen. Det er ofte nemmere at finde bolig i pendlerafstand fra studiebyerne, og så er huslejen gennemsnitligt også lavere uden for bymidten. At spare bare 1.000 kroner om måneden på husleje kan gøre studietiden langt sjovere, siger Anders Hyldborg, adm. direktør for BoligPortal.

http://boligportal.dk/blog/wp-content/uploads/2018/07/pendler-aarhus-tabel-.jpg” alt=”Pendlerafstande” width=”611″ height=”657″/>

Kontakt:

Pressekontakt Paulina Malanowicz tlf.: 21355393 email: pam@boligportal.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/spar-op-til-3000-kroner-om-maneden-ved-at-pendle-i-aarhus?releaseId=13189683

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu