ANNONCE

PRM / Stærke robotinvestorer bliver medejere af disruption til gravemaskiner

10. juni 2020 05:42 | Af: Ritzau Info
 

Nu investerer to af Danmarks mest succesfulde robotinvestorer millioner i en iværksættervirksomhed, der har fundet nøglen til at automatisere processer i entreprenørbranchen. Thomas Visti og Lasse Kieffer er blevet medejere af Unicontrol i Odense, der hjælper gravemaskineførere med at kunne arbejde op til 30 procent mere effektivt.

Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

Normalt skal gravemaskineføreren vente på både landmåler og håndmand for at være sikker på at grave præcist med en mindre gravemaskine. Nu kan føreren klare hele processen selv med en fleksibel maskinstyring, som Unicontrol har udviklet til gravemaskiner under 15 tons med svingarm. Det tager 20 minutters instruktion i førerhuset at lære at bruge det nye værktøj, som viser alle nødvendige oplysninger og data på en skærm i førerhuset.


Unicontrol adresserer med sit revolutionerende produkt et påtrængende behov i entreprenørbranchen, hvor Unicontrol 3D er blevet et indarbejdet værktøj for mange gravemaskineførere. Unicontrol omsatte således allerede første halvår på markedet for mere end 5 millioner kroner. I år 2020 fortsætter den stejle vækst trods corona.

Iøjnefaldende skaleringspotentiale

Hver år sælges der alene i Europa godt 60.000 nye gravemaskiner i vægtklassen under 15 tons, og til disse maskiner er Unicontrol den eneste leverandør af et maskinstyringssystem.

Det fungerer sammen med alle maskinfabrikater, og kan rentabelt tilføjes til eksisterende maskinpark. Dermed er det globale markedspotentiale særdeles interessant, også set med investorøjne.

Robotinvestoren Thomas Visti er med et større millionbeløb trådt ind ejerkredsen og bestyrelsen for Unicontrol. Han er nøglepersonen bag flere af Danmarks største robotsucceser, heriblandt Mobile Industrial Robots, hvor han i dag er CEO.

Jeg faldt for ejergruppen i Unicontrol, som har det rigtige mix af tekniske kompetencer og kommerciel forståelse. De har en dyb faglighed og stor energi, og så har deres produkt på rekordtid skabt imponerende resultater på salg og indtjening. Unicontrol er en virksomhed, som har et enormt globalt skaleringspotentiale, siger Thomas Visti.

Drømmeteam til at få turbo på vækst

CEO i Unicontrol, Ehsanullah Ekhlas, betegner sine nye investorer som et drømmeteam at have med som sparringspartnere på vækstrejsen.

Det her løfter Unicontrol til next level. Thomas Visti og Lasse Kieffer har begge været igennem en global vækstrejse i robotindustrien. Med deres erfaring kan de være med til at hjælpe os både med at vækste og med at undgå at begå fejl, siger Ehsanullah Ekhlas, der stiftede Unicontrol sammen med Zbigniew Niemczyk og Kasper Hartvig Andersen, der tidligere var kolleger i Leica Geosystems. Staben tæller nu 13 medarbejdere, både kvantefysikere og smede og softwareudviklere, og de produktudvikler i et meget tæt samspil med slutbrugere i entreprenørbranchen og forhandlernetværket.

Brugervenlighed er det nye guld

Unicontrols anden eksterne investor er Lasse Kieffer, der netop har investeret et millionbeløb i Unicontrol og er indtrådt i selskabets bestyrelse. Han var med til at udvikle verdens første cobot i firmaet Universal Robots. Efterfølgende skabte han succesen Purple Robotics, som han exittede til OnRobot, der øjnede endnu et dansk guldæg.

Jeg har fulgt Unicontrol et lille års tid, og stifterne eksekverer stærkt. I gamle dage gravede man efter guld. Så skiftede man til at bore efter sort guld (olie). Brugervenlighed og let tilgængelighed er det nye guld. Unicontrols produkt er lig brugervenlighed. Unicontrols produkt gør det let og ukompliceret for manden bag grabben, konstaterer Lasse Kieffer.

Let og til at betale

På byggepladserne er der høje krav til tempo, præcision og dokumentation. Den udfordring imødekommer Unicontrol med digitalisering og automatisering af arbejdsgange.

Vi bruger Unicontrols system til at kunne se, hvor meget jord vores maskiner graver op, og den letter vores maskinføreres arbejdsdag ved automatisk at levere indmålingsdata til vores kvalitetssikringssystem. Det er et prisbilligt og fornuftigt produkt, der ikke er for teknisk at bruge, siger Dion Munksgaard, byggeleder hos CG Jensen.

Udover CG Jensen har Unicontrol kunder blandt mange andre aktører i entreprenørbranchen og inden for materieludlejning, heriblandt Per Aarsleff, Gorm Hansen, Harry Andersen & Søn, Chr. Johannsen Entreprenør, Harry Andersen & Søn, Holbæk lift & Materieludlejning, MM Brolægning & Entreprise og Betonentreprenør Jacob Jensen.

Fakta om Unicontrol 3D

  • Der monteres sensorer på skovl, bom og svingarm på gravemaskinen.
  • Kan integreres på alle typer og fabrikater af gravemaskiner.
  • Oplæring tager 30 minutter onsite.
  • Det præcise gps-styrede gravearbejde kan udføres uden fysiske tegninger, punktafmærkninger og målepæle.
  • Koster cirka det halve af andre løsninger på markedet.
  • Tjener sig selv hjem på under et år.

Kontakt:

CEO Malene Grouleff tlf.: 28915809 email: malene@grouleff.it

Interviewpersoner:

Ehsanullah Ekhlas, CEO & Co-founder, Unicontrol

+45 22389019, ehsan.ekhlas@unicontrol.io

Thomas Visti, robot investor, CEO of Mobile Industrial Robots

+45 60482146

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/staerke-robotinvestorer-bliver-medejere-af-disruption-til-gravemaskiner?releaseId=13594868

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu