PRM / Staten bruger flere og flere penge på dusører til skattejægeres oldtidsfund

12. november 2018 09:00 | Af: Ritzau Info
 

I 2018 afsætter den danske stat 4 millioner kr. til ‘danefægodtgørelse’- altså dusører for smykker, mønter og andre genstande fra Danmarks fortid, som graves op på byggepladser og af skattejægere. Dette er en stigning på 43 pct. i forhold til 2017.

Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

Hvert år laver den danske stat med finansloven et budget over, hvad den forventes at bruge af penge på en række områder – herunder kulturområdet. Og i 2018 forventer den danske stat at bruge 4 millioner kr. på fortidens opgravede skatte – det såkaldte danefæ.

Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik om det offentliges kulturbevillinger. Dette er et rekordstort beløb og 43 pct. større end det tilsvarende beløb i 2016 og 2017, som var det hidtil højeste niveau.

https://www.dst.dk/ext/3134065697/0/presse/danefae11–png” alt=”danefae11″ width=”758″ height=”488″/> Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/BEVIL01

Danskerne indleverer over dobbelt så mange genstande – og flere accepteres

Danskerne er da også blevet langt bedre til at finde og indlevere genstande, som potentielt kan være danefæ. På seks år er antallet af genstande indleveret til vurdering mere end fordoblet fra 6.492 i 2012 til 14.364 i 2017.

Nationalmuseet mener, at stigningen i indleveringer kan skyldes, at den nyeste generation af metaldetektorer er teknisk mere effektive, samt at flere danskere aktivt leder efter fortidsfund med metaldetektorer. Således er museets kernegruppe af findere, som får udbetaling et givent år, på få år vokset fra ca. 200 til ca. 500 unikke profiler.

https://www.dst.dk/ext/1716465698/0/presse/danefae22–png” alt=”danefae22″/>

Kilde: Nationalmuseet

Anm: Tallet for indleverede genstande i 2016 er højt, bl.a. fordi danefæet blev hentet fra lokale museer skævt i kalenderåret. Dermed blev 1½ års fund hentet på samme tid, i stedet for det sædvanlige et-års mellemrum.
Anm: Nationalmuseets sagsbehandling er glidende over årene, dvs. at et fund der f.eks. er indleveret i 2016 ikke nødvendigvis bliver registreret af sagsbehandlerne samme år.

Der er de senere år desuden sket en stigning i antallet af genstande, som accepteres som danefæ. Dette afspejler dog primært, at Nationalmuseet nu afsætter flere ressourcer til vurderingen og dermed kan godkende flere genstande som danefæ, oplyser Nationalmuseet til Danmarks Statistik.

Fakta: Hvad er danefæ?

  • Danefæ er særligt værdifulde, historiske fund, og er defineret i Museumsloven som: ‘Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
  • Danefæ tilhører staten, og det må derfor ikke sælges videre på det private marked eller videregives.
  • Danefæ skal indleveres til et lokalt museum, som indberetter fundet og videresender genstanden til Nationalmuseet.
  • Nationalmuseet vurderer genstanden. Når genstandene er vurderet, sender Danefæsekretariatet et danefæbrev og anviser en dusør, hvis genstandene er erklæret for danefæ.
  • Dusørens størrelse afhænger af genstandens materialeværdi, og hvor sjælden den er. Danske medier har således kunne berette om dusører på alt mellem et par hundrede kroner og flere hundredetusind kroner de forgangne år.
  • Kilder: Museumsloven, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen

Spørgsmål til statistikken om Offentlige Kulturbevillinger kan rettes til specialkonsulent Henrik Huusom på 3917 3866 eller hhu@dst.dk

Kontakt:

Spørgsmål til statistikken om Offentlige Kulturbevillinger kan rettes til specialkonsulent Henrik Huusom på 3917 3866 eller hhu@dst.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/staten-bruger-flere-og-flere-penge-pa-dusorer-til-skattejaegeres-oldtidsfund?releaseId=13563981

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu