PRM / STENOCARE A/S har haft et positivt salg og har igen importeret et nyt batch af medicinsk cannabis olieprodukter

30. november 2018 10:04 | Af: Ritzau Info
 

STENOCARE A/S (“STENOCARE”) kan i dag meddele, at selskabet har importeret andet batch af medicinsk cannabis olieprodukter fra sin canadiske leverandør, CannTrust Inc. Denne leverance er i overensstemmelse med STENOCARE’s forventninger for Q4 2018, som blev kommunikeret i selskabets børsmemorandum. Med denne leverance er selskabet klar til at realisere dets målsætning om 2100 behandlinger i Q4 2018 – samt sikre danske patienter kan få adgang til medicinsk cannabis i deres behandling.

Pressemeddelelse fra Stenocare

Siden STENOCARE’s produkter blev introduceret på det danske marked i september 2018, er de blevet ordineret til patienter med multipel sclerose, kroniske smerter og bivirkninger efter kemobehandling. De tre medicinsk cannabis olieprodukter er fortsat de eneste olieprodukter der er på markedet under Forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Disse tre produkter giver lægerne det fulde udvalg af medicinsk cannabis præparater med CBD, THC og kombinationen af CBD/THC.

Med import af denne nye batch fra Canada, bekræfter STENOCARE sin evne til at sikre forsyningen af produkter til danske patienter. STENOCARE’s kommercielle direktør, Rolf Steno udtaler:

“Vi overvåger løbende det ugentlige salg i alle dele af vores distributionskanal for at sikre der er produkter klar til patienterne på alle danske apoteker. Vi har hørt politikkernes bekymring omkring forsyningssikkerhed til Danmark, og kan bekræfte at STENOCARE vil være i stand til at dække behovet hos alle danske patienter”

Parallelt med det igangværende salg af importerede produkter, har STENOCARE startet projektet med at etablere sin produktion i Danmark. Projektet følger den planlagte tidsplan der blev kommunikeret i børsmemorandum.

Kontakt:

Thomas Skovlund Schnegelsberg, adm. dir.
Telefon +45 31770060
E-mail: presse@stenocare.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stenocare-as-har-haft-et-positivt-salg-og-har-igen-importeret-et-nyt-batch-af-medicinsk-cannabis-olieprodukter?releaseId=13564854

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu