ANNONCE

PRM / Størstedelen af Europas byer mangler klimatilpasningsplaner

4. november 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Kun én ud af fire europæiske byer har en plan for, hvordan de vil imødekomme fremtidens klimaforandringer. Der er stadig tid til at handle – men vi er nødt til at hæve tempoet drastisk.

Pressemeddelelse fra Sweco

Den værste oversvømmelseskatastrofe i mere end 100 år ramte for nyligt det sydlige Frankrig og det nordlige Italien, hvor den franske kystby Nice var én af de byer, der var hårdest ramt. Det forventes, at de ekstreme klimarelaterede vejrhændelser i vores byer vil stige i både hyppighed og omfang i de kommende årtier.

På trods af de stigende klimaudfordringer er det i dag kun 26 procent af Europas byer, der har en tilpasningsplan for fremtidens klimaforandringer – og blandt disse byer har de fleste problemer med implementeringen på grund af hindringer fra ufleksible organisationer og inkompatible regler.

Ti eksemplariske byer

I en ny rapport guider Sweco byerne til, hvordan man accelererer klimatilpasninger for at følge med konsekvenserne af klimaændringerne.

“Gennem interviews og omfattende forskning har vi identificeret fire tendenser inden for byplanlægning og klimatilpasning, som er tydelige forhindringer og udfordringer for byplanlæggere. Baseret på tendenserne har vi samlet ti eksemplariske cases fra de førende europæiske byer, der viser, hvordan vi kan løse udfordringerne,” siger Jonathan A. Leonardsen, markedschef for Urban Resilience and Development i Sweco.

I København arbejdes der eksempelvis med intelligente, datadrevne løsninger, sensorer og big data til at fremtidssikre byen mod klimaforandringer. I Berlin har man indført differentierede tariffer for regnvands- og spildevandsregulering. Det har gjort det muligt at få finansiering til både store og små tilpasningsinitiativer. Og i Barcelona stiler de efter at overstige EU’s minimumsstandarder for adgang til grønne områder pr. indbygger med en helhedsplan for træer i byrummet.

“Planning for Climate Adaptation” er den femte i rækken af Urban Insight-rapporter fra Sweco om emnet klimahandling, hvor eksperter fremhæver specifikke data, fakta og viden, der er nødvendige for at planlægge og designe sikre og klimatilpassede byer i fremtiden.

Kontakt:

Presseansvarlig Morten Laasholdt tlf.: +45 3117 7117 email: morten.laasholdt@sweco.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/storstedelen-af-europas-byer-mangler-klimatilpasningsplaner?releaseId=13603586

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu