PRM / Støtteerklæring fra til fra HK Trafik & Jernbane til Dansk Jernbaneforbund:

2. november 2018 15:07 | Af: Ritzau Info
 

DSB’s ledelse bør samarbejde i stedet for at angribe tillidsrepræsentanterne

Pressemeddelelse fra HK/Danmark

Medlemmerne i HK Trafik & Jernbane udtrykker nu deres uforbeholdne støtte og sympati over for deres kolleger i Dansk Jernbaneforbund efter sammenbruddet i forhandlingerne om en ny overenskomst med DSB.

Det falder især HK Trafik & Jernbane for brystet, at DSB går til angreb på det lokale samarbejde ved at forlange, at antallet af tillidsrepræsentanter skal reduceres til under en tredjedel, og at de fremover ikke skal involveres i turplanlægningen af, hvem der er i tjeneste og skal køre hvilke ture hvornår.

Det har ellers været normen indtil nu, at tillidsrepræsentanten har været bindeled mellem de ansatte og ledelsen for at sikre, at turplanlægningen bliver bedst mulig og tager i samarbejde med ledelsen på det lokale plan bliver bedst mulig.

– Tillidsrepræsentanterne er en afgørende del af den danske model, som sikrer et samarbejde mellem medarbejderne og ledelsen på den enkelte arbejdsplads om, hvordan tingene fungerer bedst for lige netop dem. Det er ikke i orden, at DSB nu forsøger at undergrave det lokale samarbejde, siger Dennis A. Jørgensen, brancheafdelingsformand for HK Trafik & Jernbane.

Derfor bakker HK Trafik & Jernbane op om det nuværende antal tillidsrepræsentanter og opfordrer DSB til at samarbejde med sine medarbejdere:

– Det er jo også i DSB’s interesse at samarbejde med medarbejderne, så turplanlægningen hænger bedst mulig sammen for alle parter. Tiden er moden til at omfavne det lokale samarbejde, så man kan være fælles om at arbejde for en god og ordentlig service over for kunderne i stedet for at bekrige medarbejderindflydelsen, siger Dennis A. Jørgensen.

Kontakt:

Brancheafdelingsformand Dennis A. Jørgensen: Tlf. 3131 4115

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stotteerklaering-fra-til-fra-hk-trafik-jernbane-til-dansk-jernbaneforbund?releaseId=13563520

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu