ANNONCE

PRM / Stor dansk interesse for at overnatte ude i Norges natur

25. februar 2020 13:00 | Af: Ritzau Info
 

I Norge er det muligt at benytte en række unikke overnatningssteder lige fra hytter i trætoppene over igloer af glas til ishoteller og glamping-telte.
Titusindvis af danskere drager hvert år til Norge for at opleve landets vidunderlige natur. Langt de fleste bor i hytter eller hoteller undervejs, men i de senere år er der skudt en række nye overnatningstilbud frem i Norge, hvor man også bor helt ude i den vilde natur.

Pressemeddelelse fra Visit Norway

Tilbuddene spænder bredt, og du har blandt andet muligheden for at bo som samerne i en lavuu eller i en hytte oppe i trætoppene. Mange af tilbuddene hører til i kategorien “glamping”, der er en sammentrækning af ordene “glamorous camping” – luksuscamping på dansk.
Mange steder i Norge kan man således bo i luksuriøse telte med diverse bekvemmeligheder – ikke mindst dejligt komfortable senge.

Tæt på naturen under trygge former
Og det lader til, at danskerne tager godt imod de nye overnatnings-tilbud. På Visit Norways danske hjemmeside har siden om hytter i trætoppene haft næsten 12.000 visninger fra Danmark, og den seneste måned har siden om glamping haft hele danske 5000 besøg.

Det er ikke overraskende for Christine Baglo, der er webredaktør hos Visit Norway og baggrund som mangeårrig rejsejournalist.

– Danskernes besøg på vores hjemmeside viser, at mange ønsker at komme tæt på naturen under trygge former. Danskerne elsker såkaldt “soft adventure” i form af aktiviteter i naturen, der ikke er alt for ekstreme, siger Christine Baglo.

Hun nævner som eksempel det fantastiske i at vågne op med fuglene i en trætopshytte eller at bo i en iglo med glastag med direkte udsigt til stjernerne og nordlys. Tættere på naturen kommer man ikke. Mange af overnatningsstederne kan benyttes året rundt, da de har brændeovne, som man kan fyre op i.

Så næste gang du skal til Norge, skal du måske overveje at bo i pagt med naturen.

Nedenfor følger nogle eksempler på de mange unikke overnatningsmuligheder i den norske natur.

1. Kuppel med udsigt
Ferien bliver med garanti en uforglemmelig oplevelse, hvis man bor i en kuppel. Disse lette, men robuste konstruktioner sørger for maksimal komfort uanset årstiden og vejret. Hos Arctic Dome Fjords i Bergen kommer man tæt på fjorden og kan nyde dens drama i al slags vejr. Hos Arctic Dome i Narvik byder de på udsigt til fjeld, fjord – og forhåbentlig også nordlys.
Link til Arctic Dome i Narvik og Arctic Dome Fjords

2. Bo i en jurt
Jurten er traditionelt blevet anvendt af Centralasiens nomadefolk, men brugen af den har nu bredt sig til alle verdenshjørner. En glamping-jurt har som regel alle moderne bekvemmeligheder og nogle gange endda privat badeværelse. Hos Canvas Telemark kan gæsterne nyde luksusovernatninger i jurt, udendørs badekar, natur og god mad.
Link til Canvas Telemark

3. Svæv i luften
Kun få mennesker kan påstå, at de har tillbragt en nat svævende i luften mellem træerne. Men det er præcis, hvad man gør hos Canvas Hove. Her udforsker den besøgende naturen om dagen og svæver to meter oppe i luften om natten. Man kan også vælge at bo i glamping-telt i jordhøjde.
Link til Canvas Hove

4. Udsigt fra glas-iglo
At se op på stjernerne fjernt fra byens lys er en mindeværdig oplevelse. At se op på stjernerne i en privat glas-iglo med 180-graders vinduer fra gulv til loft er uovertræffeligt. Især hvis man kan gøre det fra en hyggelig seng. Det kan gæsterne gøre hos Lyngen North.
Link til Lyngen North

5. Bo i lavvu
I dag kan turister i Norge få et glimt af den traditionelle samiske levevis ved at overnatte i en lavvu. Hos Sámi Safari Camp i Tysfjord højt oppe i Nordnorge slapper den besøgende af med mindfulness og naturoplevelser. Her bor man afsides, uden el, men med masser af charme. Hos Crystal Lavvo Aurora Overnight, ligeledes i Nordnorge, kan man regne med en luksusoplevelse i nordlysets skær.
Link til Sámi Safari Camp i Tysfjord og Crystal Lavvo Aurora Overnight

6. Ishoteller
På et ishotel får turisten den ultimative vinteroplevelse. Her sover den besøgende i en varmt opredt seng midt i sne og is. På snehotellet i Kirkenes er der -4 grader, men overraskende bekvemt i alle hotellets tyve isnende værelser. Sorrisniva Igloo Hotell kan ligeledes tilbyde krystalhvide værelser. Det er verdens nordligste ishotel, smukt beliggende ved Alta-elven.
Link til Sorrisniva Igloo Hotell og snehotellet i Kirkenes

Øvrige links:

www.visitnorway.dk/overnatning/hytter/sov-i-traetoppen/

www.visitnorway.dk/overnatning/camping/glamping/

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stor-dansk-interesse-for-at-overnatte-ude-i-norges-natur?releaseId=13588115

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu