ANNONCE
Pressemeddelelse fra Fonden for Entreprenørskab
“Entreprenørskab for alle – evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden” er overskriften, når Fonden for Entreprenørskab fejrer 10-års jubilæum og samtidig præsenterer ny strategi.
Fonden for Entreprenørskab hjælper skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fondens mål er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark, men det kræver en bredspektret indsats, da kun knap en fjerdedel af alle elever og studerende i dag møder entreprenørskab i undervisningen.
Fejring af innovative unge
Fonden fylder 10 år i 2020, og inviterer derfor til jubilæum, hvor vi sammen med kendte iværksættere, investorer, elever og studerende ser tilbage på 10 år med entreprenørskab i Danmark, og kigger fremad med lancering af Fondens nye strategi.
Til jubilæet fejrer vi nogle af de mange talentfulde unge iværksættere, som i disse år springer ud af uddannelsesinstitutionerne. Elever og studerende fra hele landet vil give deres syn på, hvilken forskel entreprenørskab har gjort for dem, og så overrækker H.K.H. Kronprinsen prisen Youth Startup Investment Potential til to hold unge iværksættere, der med deres opfindelser allerede gør en forskel i verden.
Jubilæet faciliteres af Mette Walsted Vestergaard, og dagen afsluttes med underholdning af Annika Aakjær.
Kl. 13.00 – 13.15: Velkommen
v/adm. dir. Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv & repræsentantskabsformand André Rogaczewski, Fonden for Entreprenørskab
Kl. 13.15 – 13.35: 10 år med iværksætteri i Danmark
Fireside chat v/bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen, koncerndirektør i Freeway Mia Wagner & investor Jesper Buch
Kl. 13.35 – 14.00: Betydningen af entreprenørskab i uddannelserne
Perspektiver fra unge entreprenører fra ABC til ph.d. De unge har deltaget i Fondens programmer: Projekt Edison, Iværksætterunge, Company Programme & Start Up Programme
Kl. 14.00 – 14.20: Fonden for Entreprenørskabs strategi 2020-2025
Et kig frem mod de næste 5 år, v/adm. dir. Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab
Kl. 14.20 – 15.00: Networking og en lille forfriskning
Kl. 15.00 – 15.05: H.K.H. Kronprinsen ankommer til Børsen
Kl. 15.05 – 15.30: Youth Startup Investment Potential – prisoverrækkelse
v/H.K.H. Kronprinsen & adm. direktør Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab
Kl. 15.30 – 15.50: Underholdning v/sangskriver Annika Aakjær
Pressetilmelding og akkreditering:
Pressen kan deltage i hele eller dele af arrangementet. Ønsker man at deltage i hele arrangementet, skal man være der senest kl. 12.50. Ønsker man kun at være med i den del af arrangementet, hvor H.K.H. Kronprinsen deltager, skal man være der til pressebriefing kl. 14.20.
Tilmelding med navn på journalist/fotograf samt medie sendes senest den 28. februar kl. 13 til berit@ffefonden.dk
For spørgsmål: Berit Bader Lemming, presse- og kommunikationskonsulent, Fonden for Entreprenørskab, berit@ffefonden.dk eller 31753481.
Kontakt:
Presse- og kommunikationskonsulent Berit Bader Lemming tlf.: 31753481 email: berit@ffefonden.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stor-fejring-af-10-ar-med-entreprenorskab-i-danmark?releaseId=13588837
ANNONCE