ANNONCE
Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden
I 2025 vil der i Region Hovedstaden mangle ca. 17.000 personer med naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer; de såkaldte STEM kompetencer (science, technology, engineering og mathematics).
Derfor skal ni projekter nu være med til at fremme disse fag hos unge i regionen. Et større fokus på området skal bl.a. medvirke til, at Region Hovedstaden bidrager til at indfri Danmarks ambitioner for klima og miljø.
– Det er meget tilfredsstillende at se, hvordan man på tværs af offentlige institutioner, tænketanke og erhvervslivet har lyst til at deltage i projekter, der vil række ud og engagere mange unge mennesker. Vi står over for en kolossal udfordring i form af kompetencemangel på det her område, derfor er det så vigtigt at inspirere mange unge på alle niveauer til at tage del i den grønne omstilling, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse i Region Hovedstaden.
Bred vifte af projekter
De ni projekter, der har fået penge, spænder vidt og inddrager en bred kreds af samarbejdspartnere. For eksempel har Hotel- og Restaurantskolen fået midler til et 2,5-årigt projekt, Gastro Lab. Projektet vil udvikle et gastronomisk laboratorium, der skal gøre eleverne klogere på, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling.
HF-Centret Efterslægten har fået midler til at starte en klasse (28 elever) med fokus på klima og klimaforandringer. Forhåbningen er, at forløbet både vil få flere til at vælge en naturvidenskabelig fagpakke på HF, og at det vil styrke kursisternes viden om klima og bæredygtighed, og at det videre vil motivere dem til at søge STEM-uddannelser. Projektet skal vare i 1,5 år.
De ni projekter er blevet vurderet ud fra flere kriterier, hvor man har set på, om de f.eks. indgår partnerskaber, om de er nyskabende, men ikke mindst, om de bidrager til STEM kompetencer i Region Hovedstaden.
Fakta: Her er de ni projekter, der har fået tildelt midler
Yderligere oplysninger
Formanden for Region Hovedstadens Forsknings- Innovation- og Uddannelsesudvalg, Lars Gaardhøj (S) via regionens pressevagt på 70209588 / presse@regionh.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stor-satsning-pa-tekniske-og-naturvidenskabelige-kompetencer?releaseId=13603519
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
ANNONCE