ANNONCE

PRM / Stor uddannelsesinstitution Går live på Youtube

19. november 2020 13:11 | Af: Ritzau Info
 

NEXT Uddannelse København tager med online live-event vejlednings-udfordringen op under corona-krisen.

Pressemeddelelse fra NEXT Uddannelse København

Stor uddannelsesinstitution Går live på Youtube

NEXT Uddannelse København tager med online live-event vejlednings-udfordringen op under corona-krisen.

Corona-krisen har i den grad påvirket ungdomsuddannelserne i 2020. I foråret blev alle elever i en længere periode sendt hjem til online-undervisning og på trods af, at alle eleverne igen var tilbage på skolerne i august, opstod en ny udfordring. Vejledningen af unge i grundskolen er nemlig svækket markant for tiden, da Undervisningsministeriet pt. har besluttet at lukke ned for bl.a. brobygningsforløb mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne for at mindske smittespredningen.

Alternativ løsning på vigtig opgave

Det har fået NEXT Uddannelse København til at gå en alternativ vej i forsøget på at give unge grundskoleelever vejledning om skolens over 40 erhvervsuddannelser, seks gymnasier og 10. klasses-tilbud.

Torsdag den 26. november kan alle interesserede således følge en live-event på Youtube fra kl. 17.00, og administrerende direktør på NEXT Ole Heinager håber, at mange unge og deres forældre vælger at følge med.

– Vi har for tiden en ekstra stor opgave med at sikre, at de unge er godt klædt på til at tage et afklaret uddannelsesvalg. De seneste år har vi intensiveret arbejdet med at udbrede viden om specielt vores erhvervsuddannelser, og det vil være rigtig ærgerligt, hvis den nuværende situation resulterer i, at de unge ikke kender alle deres muligheder. Derfor er vi naturligvis klar til at finde nye løsninger og sikre, at der stadig er mulighed for at få den nødvendige viden forud for uddannelsesvalget, udtaler Ole Heinager, og pointerer, at showet ikke kun er for grundskolelever:

– På flere af vores erhvervsuddannelser er mange af dem, der starter, mellem 20 og 30 år, så jeg håber også, at vi når ud til de lidt “ældre” unge.

Mulighed for personlig vejledning

Eventen varer en halv time og undervejs vil seerne have mulighed for at chatte og stille spørgsmål. Ti uddannelsesrådgivere sidder desuden klar ved telefoner for at give personlig vejledning, både under og efter eventen. Jakob Sønder Lind, der er uddannelsesrådgiver, bliver vært til eventen. Han håber, at mange har mod på en dialog.

– Vi håber selvfølgelig, at en masse unge vælger at følge med og tage imod tilbuddet om personlig vejledning via telefonen. Vi ved, at det kan være svært at finde rundt i de mange uddannelsestilbud, så det kan være meget frugtbart at snakke med en rådgiver, siger Jakob Sønder Lind, der glæder sig til showet – ikke mindst fordi, at det er NEXT egne elever, der står for produktionen.

– Hele eventen bliver produceret af vores egne dygtige film- og tv-produktionselever, ligesom vores kosmetikerelever sørger for, at vi alle ser godt ud på aftenen, fortæller uddannelsesrådgiveren.

Eventen bliver sendt fra NEXT Campus på Nørrebro og kan følges på Youtube via dette link https://youtu.be/9NCKte7yEHUfra kl. 17.00 til 17.30 torsdag den 26. november. Det er muligt at forhåndstilmelde på nextkbh.dk/live, hvis man vil have tilsendt en reminder samt linket forud for eventen.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stor-uddannelsesinstitution-gar-live-pa-youtube?releaseId=13604698

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu