ANNONCE

PRM / Stort fiskeri i Østersøen MSC-certificeret

1. juli 2020 12:00 | Af: Ritzau Info
 

Fiskeriet efter sild og brisling i den centrale og østlige Østersø er blevet certificeret som bæredygtigt og er nu en del af MSC-programmet. Fiskeriet lever op til de skrappe krav i MSCs standard, hvilket indebærer at bestandene er levedygtige og at fangstmetoderne kun har en minimal indflydelse på havmiljøet.

Pressemeddelelse fra MSC – Marine Stewardship Council

  • Det føles godt at endelig være i havn med certificeringen. Vi har været igennem en lang og meget grundig vurdering, hvor vi har indsamlet data og videnskabeligt grundlag for at kunne vise, at vi lever op til MSCs standard, siger Esben Sverdrup-Jensen, adm. direktør i Dansk Pelagisk Producentorganisation.
  • Vi er utroligt glade for at få dette fiskeri med i vores program. Både fordi det nu lever op til vores krav for bæredygtighed, og fordi det viser, at det er muligt at fiske bæredygtigt selv i et område, der er så presset som Østersøen, siger Ole Schmidt, landechef for MSC i Danmark.

Fiskeriet efter sild og brisling foregår primært med flydetrawl og snurrevod, der er ingen påvirkning af havbunden og kun meget små bifangster af andre fisk, fugle eller havpattedyr. Der er dog særlige krav til fiskeriet om at demonstrere, at der ikke fanges nogle marsvin, da marsvinet er stærkt truet i nogle af de områder, hvor fiskeriet finder sted.
Fiskeriet er især vigtigt for svenske fiskere, men det spiller også en vigtig rolle i Danmark, ikke mindst fordi størstedelen af fangsten landes i danske havne. Her bliver fiskene brugt til forarbejdning på fabrikker i Danmark, hvor de bliver til foder – bl.a. til dambrug.

  • Uanset hvad man i øvrigt mener om opdræt af fisk, kan vi hurtigt blive enige om, at det er vigtigt at det fiskemel og fiskeolie man bruger som foder, stammer fra et bæredygtigt fiskeri, siger Ole Schmidt

Alle fiskerier, der bliver MSC-certificerede er bæredygtige, og der stilles krav til bestandens levedygtighed, til fiskeriets påvirkning af omgivelserne samt til forvaltningen. Desuden er der ofte indbygget krav om yderligere forbedringer, hvilket også er tilfældet her, hvor der bl.a. er krav om styrket rapportering af fangstmængderne

  • Dansk fiskeri er bæredygtigt, og størstedelen af fiskeriet er MSC-certificeret. At der nu kommer endnu en fisk i den grønne familie er en god nyhed for både fiskerne og for vores farvande og fisk, siger direktøren i Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer.

Kontakt:

Landechef Ole Schmidt tlf.: +45 2243 0546 email: ole.schmidt@msc.org

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stort-fiskeri-i-ostersoen-msc-certificeret?releaseId=13596303

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu