ANNONCE

PRM / Stort ja til nye overenskomster for mere end 6000 privat ansatte akademikere

16. april 2020 14:01 | Af: Ritzau Info
 

Der bliver mere luft i økonomien og bedre barselsregler for privat ansatte akademikere efter, at de nye treårige overenskomster i det private netop er kommet i hus. Afstemningsresultatet et godt udgangspunkt for at sikre den nødvendige ro og stabilitet på et kriseramt arbejdsmarked.

Pressemeddelelse fra Akademikerne

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, udtaler:

“Selv om at erhvervslivet er hårdt presset lige nu på grund af corona-krisen, så kommer der også en dag, hvor vi skal op på fulde omdrejninger igen. Så derfor er det et vigtigt resultat. Vi har fået en balanceret aftale, hvor vi viser, at vi står sammen om at håndtere den store udfordring, vi står overfor”.

Med de nye aftaler kan akademikere se frem til bl.a. mere i lønposen og flere midler til øremærket barsel. Lønudviklingen på de store minimallønsområder sker lokalt ude på arbejdspladserne, og de nye overenskomster vil kunne virke i takt med at økonomien genoprettes således, at der forhåbentligt kommer mere i lønningsposen, udtaler Lars Qvistgaard.

“Vi har fået lagt grundlaget for en reallønfremgang for vores medlemmer, hvilket jeg er meget tilfreds med. Oveni styrker vi målsætningen om øget ligestilling. Denne aftale er et vigtigt skridt i retning af bedre og mere tidssvarende vilkår på det danske arbejdsmarked med mere øremærket barsel”.

Læs mere: Resultatet af afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag

Kontakt:

Chefkonsulent Jens Alkjær tlf.: 2249 5856 email: jal@ac.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stort-ja-til-nye-overenskomster-for-mere-end-6000-privat-ansatte-akademikere?releaseId=13591884

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu