PRM / Strategisk opkøb viser sin værdi for COWI

30. august 2019 14:00 | Af: Ritzau Info
 
Del:

Opkøbet af Arkitema Architects den 4. januar 2019 har resulteret i nye opgaver og en øget omsætning i første halvår af 2019. Ordrebogen er i det hele taget solid, og fortsat urbanisering samt energi- og klimatiltag driver i høj grad efterspørgslen på COWIs ydelser. Virksomheden har derfor et relativt positivt syn på sin egen fremtid trods et udfordrende halvår på indtjeningssiden og mørke skyer i verdensøkonomiens horisont.

Pressemeddelelse fra Cowi A/S

COWI kan se tilbage på et første halvår af 2019, hvor omsætningen er steget med DKK 183 millioner kroner til DKK 3.343 millioner kroner. Det skyldes ikke mindst det strategiske opkøb af Arkitema Architects, der har åbnet nye muligheder og ført til nye fælles opgaver for cirka DKK 125 millioner kroner.

Administrerende direktør i COWI, Lars-Peter Søbye:

“Når vi kombinerer vores kompetencer, står vi stærkt i markedet. I Danmark er vi nu den største aktør inden for byggeri, og også i Norge og Sverige begynder vi at se effekten af vores samarbejde.”

Arkitema var i de første af årets måneder ramt af en generel lav efterspørgsel inden for boligbyggeri i Danmark og Sverige, men i de seneste måneder er der kommet gang i markedet, og COWI og Arkitema har vundet flere nye projekter sammen, eksempelvis fase 2 af udvidelsen og renoveringen af Nykøbing Falster Hospital.

“Dén trend forventer vi vil fortsætte,” siger Lars-Peter Søbye.

Hensættelse på ét stort projekt
På indtjeningssiden er COWI ikke nået i mål, og det skyldes i høj grad ét stort infrastrukturprojekt i Mellemøsten: King Abdul Aziz Road (KAAR) i Saudi Arabien. Lars-Peter Søbye:

“Det har været et samarbejde præget af uforudsigelighed og udfordringer. Projektet er blevet ændret mange gange undervejs, og betalinger udsat eller reduceret i forhold til det aftalte. Vi har derfor valgt nu at foretage en hensættelse på projektet, som kommer til at påvirke vores samlede resultat for 2019.”

Fokus på stabile markeder
KAAR-projektets udvikling understreger nødvendigheden af at fastholde COWIs geografiske markedsfokus:

“Vi deltager i projekter i over 100 lande, men vores strategi er at være særligt stærkt til stede i Skandinavien inden for vores kernesektorer. 80 procent af vores forretning er i dag forankret hér. Derudover satser vi på Storbritannien og Nordamerika, hvor vi er særligt stærke inden for infrastruktur. Og så afprøver vi mulighederne i Østasien. Vi vil stadig gå efter store projekter på globalt plan, som ligger inden for specialistområder, hvor vi er blandt de bedste i verden, primært broer, tunneller, marine anlæg, affaldshåndtering og vindkraft,” siger Søbye og tilføjer:

“Men i de kommende år vil vi fokusere endnu mere på de stabile og forudsigelige markeder.”

Makroøkonomisk usikkerhed kræver fleksibilitet
Søbye vurderer, at den internationale makroøkonomiske udsigt er blevet forværret i de seneste måneder:

“Handelskonflikter, Brexit og den svage vækst i EU-landene påvirker markedet. Samtidig ligger kursen på tiårsrenten i USA og svinger nede omkring den korte toårsrente, og det har historisk set været et varsel om en kommende recession. Det er ikke givet, at den kommer, men det er sikkert, at vi som virksomhed hele tiden må være på forkant med udviklingen og klar til at tilpasse både organisation og kundetilbud til virkeligheden.”

Trods udfordringer er Lars-Peter Søbye dog forsigtigt optimistisk pga. COWIs serviceudbud:

“I den kommende tid forventer vi at se de politiske klimambitioner omsat til konkrete projekter, og især i Norge ser vi endog meget attraktive muligheder for vækst, især inden for infrastruktur.”


Eksempler på nye store projekter i første halvår af 2019:

Danmark:

  • København: Teknisk rådgiver på etableringen af Lynetteholmen.
  • København: Fireårig renoveringsrammekontrakt for fsb, Foreningen Socialt Boligbyggeri.
  • København: Planlægning og projektering af Københavns Lufthavns 80.000 kvadratmeters nye udvidelse.

Sverige:

  • Göteborg: Rådgiver på anden fase af Sveriges største brændstofselskab Preems konvertering til fossilfri brændstofproduktion.
  • Göteborg: Rådgiver på udbudsmaterialet for kommende udbygning af halvø i det bæredygtige byudviklingsprojekt Masthuggskajen.


Norge:

  • Oslo: Rammekontrakt for planlægning og udvikling af urbane veje og pladser i Oslo.
  • Stavanger: Rådgiver på ‘reguleringsplanen’ for motorvejsstrækningen E39 Bue-Ålgård.


Internationalt:

  • Taiwan: Detailprojektering af Formosa II offshore vindmøllepark.
  • Frankrig: Detailprojektering af St. Nazaire offshore vindmøllepark.


Hoved- og nøgletal for COWI-koncernen 1. halvår 2019, ekskl. omkostninger ifm. igangværende voldgiftssagsproces for Oman Lufthavn.

DKKm:

H1 2019, inkl. Arkitema

H1 2018
Ekskl. Arkitema

Nettoomsætning

3.343

3.160

Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA)

133

260

EBITDA margin

4,0%

8,2%

Resultat af primær drift (EBIT)

27

162

Overskudsgrad (EBIT-margin)

0,8%

5,1 %

Pengestrøm fra driftsaktiviteter

33

15


Hoved- og nøgletal for COWI-koncernen 1. halvår 2019, inkl. omkostninger ifm. igangværende voldgiftssagsproces for Oman Lufthavn.

DKKm:

H1 2019
Inkl. Arkitema

H1 2018
Ekskl. Arkitema

Nettoomsætning

3.343

3.160

Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA)

118

251

EBITDA margin

3,5%

8,0%

Resultat af primær drift (EBIT)

12

154

Overskudsgrad (EBIT-margin)

0,4%

4,9%

Periodens resultat før skat

18

152

Periodens resultat

12

99

Balancesum

3.972

3.503

Egenkapital

1.228

1.246

Egenkapitalandel

31%

36%

Pengestrøm fra driftsaktiviteter

19

7

Antal ansatte pr. 30. juni

7.227

6.675

For yderligere information:

Charlotte Holm, pressechef i COWI
chhm@cowi.com
Tlf.: 4176 1989



Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/strategisk-opkob-viser-sin-vaerdi-for-cowi?releaseId=13578458

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu