ANNONCE

PRM / Strategisk samarbejde sikrer kontinuerlig validering for Pharma virksomheder med Cloud strategi

6. november 2020 08:52 | Af: Ritzau Info
 

Strategisk samarbejde mellem IT konsulentvirksomhederne; Columbus og Epista Life Science sikrer vedvarende kvalitetskontrol, når ERP systemet flyttes i skyen. Således fremtidssikres og optimeres Pharma industriens digitale transformation.

Pressemeddelelse fra Columbus

Grundet Pharma industriens mange restriktioner, er branchen ikke kendt for at være ‘first movers’, når det kommer til nye teknologier. Godkendelse af medicin er en tidskrævende proces og førsteprioritet er naturligvis vedvarende kvalitetssikring og ikke mindst patientsikkerhed, hvilket afstedkommer et behov for kontinuerlig dokumentation og vedvarende kontrol af IT redskaber og systemer.

Som de absolut førende indenfor digital transformation og drift af Pharma løsninger – både hvad angår erfaring, indsigt og volumen – tilbyder Columbus og Epista Life Science via Microsoft Dynamics 365FO nu brugbare, relevante, optimerede ydelser og valideringer på lige fod med dem, som andre industrier længe har nydt godt af.

Columbus har med sine mere end 30 års erfaring indenfor globale digitale forretningsløsninger, med fokus på et reguleret marked, skabt et stabilt og omfattende fundament af operationelle services via aktuelle, strukturerede ydelser, der sikrer at Pharma industrien kan benytte sig af Cloud-baserede løsninger og dermed forblive validerede.

Gennem vedvarende vækst det seneste årti har Epista Life Science dedikeret sig til løbende forbedring af lovregulativer. Epista Life Science har præsenteret banebrydende nye metoder til at hjælpe Pharma industrien med at udnytte den nyeste teknologi og dermed sikre at GxP regulativer, kvalitet og forretningsprocesser problemfrit går hånd i hånd og understøtter kontinuerlig og ukompliceret fremgang.

Resultatet af treenigheden mellem produkt (Microsoft Dynamics 365FO), ydelser og services (Columbus) samt kvalitetssikring og validering (Epista Life Science), er et substantielt kompetenceløft for de Pharma virksomheder, der ønsker en Cloud strategi og dermed at realisere, validere, optimere og fremtidssikre forretningen. En Cloud løsning sikrer kontinuerlig automatiseret adgang til nyeste teknologi, data- og driftssikkerhed og dermed økonomiske besparelser.

“De seneste år har vi med stor succes specialiseret os i at imødekomme de stigende høje krav til løbende opdateringer, som særligt Cloud miljøerne har stillet til effektivisering af processer og procedurer. I samarbejde med Epista Life Science kan Columbus, udover verdensklasse Change Control, Release Management Processer og Automatiseret Test Programmer, tilbyde GxP valideringsydelser, der sikrer velfunderede beslutninger omkring de enkelte fremtidige opdateringer af Microsoft Dynamics D365FO. Derfor har vi høje forventninger til, og glæder os meget over, samarbejdet med Epista Life Science” fortæller Lasse Bruhn, Vice President, Customer Operations, Columbus A/S.

Klavs Esbjerg, CEO og grundlægger af Epista Life Science supplerer: “Når Pharma virksomheder overvejer et nyt ERP-system, fokuserer de naturligvis på det store og komplekse implementeringsprojekt, de står foran. Med Epista Life Science’s omfattende erfaring, er det ofte her, vi ser virksomheder begå fejl. Alt for ofte undervurderer eller overser de den næste fase i systemets livscyklus – nemlig løbende drift og vedligeholdelse. Vi er begejstrede for vores samarbejde med Columbus inden for dette område, fordi vi mener, at vi i fælleskab kan ændre Pharma industriens udfordringer til potentiale og profitable forretningsmuligheder og endelig drage fordel af alle de muligheder Cloud ERP systemer tilbyder”.

Med de nye fleksible muligheder for en Pharma løsning, der kan skaleres i takt med udviklingen af produkter gennem godkendelses faserne og virksomhedens vækst og opbygning, har Pharma industrien sammen med de to samarbejdspartnere lyse udsigter.

Kontakt:

Columbus A/S:
Vice President, Customer Operations
Lasse Bruhn
LBR@columbusglobal.com
+45 29690532

Epista Life Science A/S
CEO
Klavs Esbjerg
ke@epista.com
+45 40272313

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/strategisk-samarbejde-sikrer-kontinuerlig-validering-for-pharma-virksomheder-med-cloud-strategi?releaseId=13603815

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu