PRM / Succes får optiker til at udvide butikken

15. oktober 2018 10:41 | Af: Ritzau Info
 

Flere kunder “tvinger” Louis Nielsen i Korsør til at udvide. Butikken i Nygade udvider ved at inddrage nabo-lokalerne. Flere kunder og øget fokus på sundhed er grunden til udvidelsen, der gør butikken 50 % større

Pressemeddelelse fra Louis Nielsen

Louis Nielsen i Korsør er vokset ud af sine lokaler i Nygade. Derfor tager chefoptiker Ole Clausen konsekvensen og udvider butikken ved at inddrage nabo-lokalerne. Butikken vokser fra 85 m2 til 126 m2.

– Vi ligger godt her i Nygade. Vi vil gerne blive her, så derfor er det en fin løsning, at vi udvider butikken med lokalerne lige ved siden af, fortæller han og fortsætter.

– Vi har godt fat i kunderne her i Korsør. Siden vi åbnede butikken for otte år siden og frem til i dag, er det gået godt. Vi får flere kunder løbende og så udvider vi vores sortiment og fokus på sundhed. Vi bliver nødt til at udvide for at kunne følge med, fortæller Ole Clausen.

Øget fokus på sundhed kræver plads
Butikkens øgede fokus på sundhed gør, at der er blevet indkøbt ny maskiner, som kræver mere plads.

– Vi investerer løbende i nyt udstyr, som kan hjælpe os med at give en mere præcis synsprøve og detektere eventuelle øjensygdomme. Mere udstyr kræver mere plads, så det er naturligt, at vi må udvide, fortæller Ole Clausen.

Butikken har bl.a. indkøbt en såkaldt synsfeltscreener, som får mere plads, når butikken bliver udvidet.

– Simpelt fortalt kommer grøn stær oftest snigende med en gradvis nedsættelse af det perifære syn, og når man først selv opdager en indsnævring af ens synsfelt, er man som regel allerede så langt i sygdomsforløbet, at der er gjort permanent skade på synet, forklarer Ole Clausen.

Det skal den nye maskine således være med til at undgå, idet den via helt ny teknologi kan være med til at afdække og finde grøn stær hos en kunde, og dermed bidrage til behandling endnu tidligere i sygdomsforløbet.

Ekstra synsprøverum
Udvidelsen betyder også, at der findes plads til et ekstra synsprøverum, hvilket betyder, at butikken på en helt almindelig dag kan tage foretage synsprøver på dobbelt så mange kunder.

– Det får stor betydning, at vi får et ekstra synsprøverum. I de travle perioder har vi måttet booke kunder til en synsprøve nogle dage frem. Nu kan vi tage dem ind hurtigt og vi får mulighed for at tage kunder ind fra gaden, der kommer ind og ønsker en synsprøve med det samme, fortæller Ole Clausen.

Butikken får samtidig et større og lysere venteområde og en helt ny facade med nyt logo.

Midlertidig butik indtil åbning den 1. november
Udvidelsen betyder, at butikken flytter midlertidigt til lokaler på Nygade 7. Her vil der være en fuld butik, indtil den nye butik står klar til åbning den 1. november. Den midlertidige butik vil holde åbent den 2. oktober til den 29. oktober, mens der vil være helt lukket den 30. og 31. oktober, mens den nye butik gøres klar til åbning den 1. november.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/succes-far-optiker-til-at-udvide-butikken?releaseId=13562386

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu