ANNONCE

PRM / Svinepest fundet i det østlige Tyskland

10. september 2020 10:18 | Af: Ritzau Info
 

De tyske myndigheder har bekræftet, at der er fundet et dødt vildsvin i Tyskland, som er smittet med afrikansk svinepest. Smitten er ufarlig for mennesker.

Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer

De tyske myndigheder har netop afholdt et pressemøde for at orientere om fundet af et vildsvin med afrikansk svinepest. Vildsvinet kommer med stor sandsynlighed fra nabolandet Polen.

For veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer, Jens Munk Ebbesen, kommer fundet ikke som nogen stor overraskelse.

Jeg må desværre sige, at jeg ikke er overrasket over, at vi nu ser et tilfælde af afrikansk svinepest i Tyskland. Men jeg tør ikke gætte på, om der er tale om en enkelt strejfer eller om udbredelsen af inficerede vildsvin i Tyskland er større end det ene dyr”, siger Jens Munk Ebbesen.

Fundet af afrikansk svinepest stammer sandsynligvis fra et udbrud blandt vildsvin i det vestlige Polen, som brød ud i november 2019. Hidtil har kun den østlige del af Polen været plaget af afrikansk svinepest.

Udbruddet var på et tidspunkt blot 10-12 km fra den tysk-polske grænse, men i den seneste tid har nye fund af døde vildsvin med smitten bevæget sig mod nord og længere mod øst.

“Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad de konkrete konsekvenser bliver for branchen i Danmark. Selvom vi har forberedt os så godt, som vi kunne, har vi ikke prøvet det før. Vi afventer svar på, hvad tyskerne gør og vi er selvfølgelig i tæt dialog med de danske myndigheder”.

Fordi de tyske myndigheder nu officielt har bekræftet smitten, vil EU-kommissionen tage en række initiativer.

“EU-kommissionen vil tage en beslutning om en regionalisering i et mindre område af Tyskland. Det vil sige, at der i et bestemt geografisk område bliver taget konkrete tiltag for at inddæmme smitten. Vi har set noget lignende i Belgien”, siger veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer, Jens Munk Ebbesen

For yderligere kontakt Landbrug & Fødevarer
Pressetelefon 3339 4520

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/svinepest-fundet-i-det-ostlige-tyskland?releaseId=13599645

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu