ANNONCE

PRM / Sydbank satser på Horsens

28. oktober 2020 11:30 | Af: Ritzau Info
 

Sydbanks filial i Horsens bliver opgraderet til et områdekontor. Det betyder, at beslutningerne rykker tættere på kunderne, fortæller den nye områdedirektør.

Pressemeddelelse fra Sydbank A/S

Sydbank har ligget på Søndergade i mange år, og nu bliver det igen et selvstændigt område, efter i nogle år at have været drevet sammen med Vejle under fælles ledelse.

– Vi fortsætter med de samme dygtige medarbejdere, der er her. Flemming Hansen er for eksempel fortsat filialdirektør, hvilket er rigtig vigtigt for vores kunder. Men det betyder, at der rykker mere beslutningskraft til Horsens – vi gør det endnu nemmere for kunderne. Sydbank har en stærk tradition for at støtte op om de aktive lokalsamfund, og det vil vi kunne gøre i endnu højere grad nu, forklarer den nye områdedirektør i Horsens, Claus Brandt.

Ny direktør er lokalkendt
Udover filialen i selve Horsens kommer området nu til at dække Juelsminde og Skanderborg. Og her bor den nye områdedirektør også selv.

– Det her med en stærk og handlekraftig decentral organisation er en del af Sydbanks DNA. Vi er en stor bank som samtidig formår at være nærværende, og Horsens og omegn er et område, vi har stor fokus på i Sydbank. Så jeg glæder mig meget til at skulle møde ind hver dag i Søndergade og være med til at understøtte den positive udvikling, der er i området. Vi vil arbejde hårdt hver dag for at være det foretrukne pengeinstitut i Horsens, Skanderborg og Juelsminde, siger Claus Brandt, som allerede er tiltrådt sin nye funktion.

Claus Brandt har arbejdet 30 år i den finansielle sektor – de sidste 10 år for Sydbank, hvor han senest har siddet som erhvervsdirektør på hovedkontoret i Aabenraa.

Om Claus Brandt:
30-års erfaring fra banksektoren – seneste 10 år i Sydbank.
Han bor i Hørning, Skanderborg.
Han er gift med Anne-Mette og har tre drenge på 16, 21 og 24.
I sin fritid dyrker han cykling, løb og familien.

Kontakt:

For yderligere information: Claus Brandt, mobil: 21 70 34 43

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sydbank-satser-pa-horsens?releaseId=13603261

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu