ANNONCE

PRM / Symptomer på COVID-19 er en dårlig markør for den faktiske smitte

8. oktober 2020 13:20 | Af: Ritzau Info
 

Tre fjerdedele af de smittede i en omfattende engelsk befolkningsundersøgelse udviste ingen symptomer på COVID-19 – og selv blandt de smittede var det kun 14 procent som rapporterede om specifikke symptomer, viser en analyse udført af professor Irene Petersen, visiting professor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet. Vi bør overveje nye teststrategier, mener hun.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Health

Verden over bliver der udført tests af store befolkningsgrupper for at finde ud af, hvor mange der er er smittet med COVID-19. Men resultaterne kan være svære at tolke. Fx viser en omfattende engelsk befolkningsundersøgelse, at symptomer på COVID-19 er en dårlig markør for, om der faktisk er tale om en SARS-CoV-2 infektion.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i Clinical Epidemiology, og bag den står bl.a. Irene Petersen, visiting professor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet, men til daglig professor i Epidemiology and Health Information ved UCL, University College i London.

Der er tale om en af de største befolkningsundersøgelse af sin art i verden.

“Hver uge samler “Office for National Statistics” data fra tilfældigt udvalgte husstande i England, og samtidg bliver deltagerne udspurgt, ligesom der ndsamles SARS-CoV-2-testprøver hos dem”, forklarer Irene Petersen. I alt blev 36.061 testet i den periode på to måneder i foråret, som forskerne har anvendt data fra. Beboere på plejehjem og indlagte på hospitaler indgik ikke i undersøgelsen.

Tre fjerdedele uden symptomer på testdagen

I forbindelse med testen klagede 625 over symptomer, der kunne skyldes COVID-19. Det gjorde de vel at mærke, inden de kendte resultatet af testen, og den viste efterfølgende, at kun 115 af de 625 blev fundet positive. Omvendt var det blot 27 ud af de 115 som havde symptomer på testdagen.

Resten – altså 88, eller svarende til 76,5 procent – var asymptomatiske. De udviste med andre ord ingen eller kun milde symptomer.

“Jeg blev overrasket, da tallene viste, at mere end tre fjerdedele ikke havde symptomer den dag, de blev testet. Det er muligt, at nogle af dem senere fik symptomer, men det ved vi ikke”, siger Irene Petersen.

Også en række andre undersøgelser verden over har påvist, at der er en stor andel af asymptomatiske tilfælde blandt de, der er testet positive, fx viste en undersøgelse blandt 13.000 islandske indbyggere, at 43 ud af 100, der var testet positive, var asymptomatiske.

Lige så overraskende viste Irene Petersens analyse af data fra den store befolkningsundersøgelse, at af de 115, der blev testet positive, var det kun 16, der rapporterede om symptomer som hoste, feber og/eller tab af lugte- og smagssans. 99 gjorde det ikke – svarende til 86 procent.

“Jeg havde forventet en større sammenhæng mellem symptomer og testresultater”, siger Irene Petersen.

Man bør overveje ny teststrategier

Ifølge Irene Petersen bør resultaterne føre til overvejelser om fremtidens teststrategier, fordi de nuværende tests fokuserer på dem med symptomer og man derfor forsinker muligheden for at opspore smittekilder.

“Så vi argumenterer for, at man i højere grad bør overveje det, der kaldes overvågningstests, fordi vi ved, at nogle grupper er mere udsatte end andre. Det kunne fx være en test af alle, der arbejder på et slagteri eller en test af alle universitetsstuderende, inden de tager hjem for at holder juleferie sammen med familien”, siger Irene Petersen.

“Nogle vil nok sige, at det har vi ikke råd til, men man kunne anvende det, der kaldes en pooled-test, hvor man pooler flere prøver, og fx tester fem ad gangen. Det kan man gøre, hvis forekomsten er forholdsvis lav, og det er den ved COVID-19. I den store befolkningsundersøgelse var den fx kun på 0,32 procent af de 36.061 testede. Ved en pooled-test sparer man måske fire ud af fem tests, for kun hvis testen er positiv, går man over til at teste hver enkelt af de fem, der indgik i testen”.

“Ingen løsninger er perfekte, men jeg tror, at en sådan teststrategi vil kunne fange nogle raske smittebærere, som vi ikke får fat på med den nuværende teststrategi”, siger Irene Petersen.



Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er en befolkningsundersøgelse baseret på offentligt tilgængelige data fra Office for National Statistics Coronavirus (COVID-19) Infection Survey. Der er anvendt data fra peerioden 26. april til 27. juni 2020.
  • Analysen er foretaget af professor Irene Petersen og professor Andrew Philips som begge er ansat på UCL; University College London
  • Studiet har ingen særlig ekstern finansiering
  • Link til den videnskabelige artikel: doi.org/10.2147/CLEP.S276825

Kontakt:

Professor i Epidemiology & Health Informatics Irene Petersen
UCL; University College London
Aarhus Universitet, Health, Klinisk Epidemiologisk Afdeling (visiting professor)
Mail: i.petersen@ucl.ac.uk
Mobil: 9125 1038

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/symptomer-pa-covid-19-er-en-darlig-markor-for-den-faktiske-smitte?releaseId=13601737

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu