ANNONCE

PRM / Synoptik stiller skarpt

26. februar 2020 13:04 | Af: Ritzau Info
 

Efter bureauskiftet i efteråret til Brandhouse lancerer Synoptik i disse dage et strategiskift og en ny kommunikationsplatform.

Pressemeddelelse fra Brandhouse

Synoptik har i mange år haft en let og underholdende kommunikation – senest med Martin Brygmann som frontfigur. En kampagne, som har fungeret godt på mange parametre. Men som også har tabt pusten.

“Vi havde behov for at søge ind til vores DNA og valgte at arbejde sammen med Brandhouse, fordi de kan gå grundigt til værks og dykke ned i vores kunders forventninger og de behov, som giver mening for Synoptik,” fortæller marketing og digital direktør Gitte Matzen.

Synoptik har traditionelt ansat nogle af Danmarks bedste optikere og har været foregangsmænd på den tekniske del af optikerfaget siden etableringen i 1930. Der har historisk været et fagligt fokus på at give kunderne et bedre syn.

Men Brandhouses undersøgelser viser, at kunderne opfatter den samlede optikerbranche for fokuseret på pris, og at der er et uopfyldt behov for ekspertise og faglighed. Derfor har Synoptik valgt at fokusere endnu mere på det, der betyder mest for deres kunder – nemlig at tage synet alvorligt.

“Vi slipper ikke for at have skarpe priser og gode tilbud, men vi arbejder samtidig for at give den bedste service og rådgivning, når det kommer til et bedre syn til vores kunder. I vores produkter, tekniske udvikling og uddannelse af vores optikere vil vi derfor have den primære målsætning, at vi vil være bedst til at rådgive og sikre kunderne det bedste syn”, fortæller marketing og digital direktør Gitte Matzen.

Kommunikationsplatformen, som Synoptik lancerer de kommende dage, har et tydeligt kundeløfte: “Synoptik tager dit syn alvorligt”. Den er udviklet af Brandhouse/Subsero og reklamefilmen er produceret sammen med Bacon og instruktør Ada Søby.

For yderligere information, kontakt:
Gitte Matzen, Marketing og digital direktør, Synoptik, Mobil 81 40 22 16
Thomas Hedegaard, COO, Brandhouse, Mobil 51 51 30 40

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/synoptik-stiller-skarpt?releaseId=13588853

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu