ANNONCE

PRM / TDC NET ruller nu fibernet ud til endnu flere områder i Brønshøj og Husum

23. juli 2020 09:40 | Af: Ritzau Info
 

TDC NET udvider etableringen af fibernet i København og tilbyder nu gratis tilslutning og frit valg af udbyder til omkring 2.800 husstande og virksomheder i Brønshøj og Husum.

Pressemeddelelse fra TDC NET

TDC NET fortsætter fiberudrulningen i København og tilbyder nu gratis tilslutning og frit valg af udbyder til omkring 2.800 adresser i udvalgte områder i Brønshøj og Husum. Med de nye adresser udvides udrulningen i Københavns Kommune til at omfatte omkring 12.800 adresser i alt.

Husstande og virksomheder i de nye områder kan fra i dag bestille gratis tilslutning til fibernet fra TDC NET på www.tdcnet.dk/fiber.

“Vi har oplevet stor interesse for vores fiberprojekter i Brønshøj og Husum. Derfor er det naturligt for os at udvide udrulningen, og med 2.800 nye adresser, som kan få gratis tilslutning til lynhurtigt internet, yder vi et stærkt bidrag til fremtidssikringen af den digitale infrastruktur i Københavns Kommune,” siger Henrik Leu Christiansen, leder af fiberudrulning hos TDC NET.

TDC NET forbinder Danmark. Til gavn for alle. Udrulningen er en del af TDC NETs mission om at skabe næste generation af landsdækkende, digital infrastruktur i Danmark med udrulning af sikkert, stabilt og lynhurtigt netværk i hele landet.

Gratis tilslutning og frit valg af udbyder
Takker man ja til tilbuddet om gratis tilslutning, vil adressen blive tilsluttet TDC NETs fibernet, og de nødvendige installationer vil blive udført uden beregning.

For at gøre brug af den gratis tilslutning til fibernettet skal man købe et abonnement hos en udbyder efter eget valg. Det er dog også muligt at få udført den gratis tilslutning uden at tegne abonnement.

“Vi vil gerne bidrage til det digitale Danmark ved at sikre adgang til højhastighedsbredbånd på fiber. Vi oplever en massiv vækst i efterspørgslen efter hurtige internetforbindelser og med en fibertilslutning opnår man den bedste mulige fremtidssikring,” siger Henrik Leu Christiansen.

Med en tilslutning til fibernet fra TDC NET er det muligt at opnå downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og i fremtiden vil hastighederne kunne blive endnu højere. Hvilke hastigheder, der er mulige på den enkelte adresse, afhænger dog altid af udbuddet hos de tilgængelige bredbåndsudbydere.

Der er mere information om fiberudrulningen på www.tdcnet.dk/fiber – hvor man også kan tjekke, om en konkret adresse er omfattet af tilbuddet om gratis tilslutning.

Kontakt:

Pressekontakt tlf.: 70203510 email: tdcpresse@tdc.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tdc-net-ruller-nu-fibernet-ud-til-endnu-flere-omrader-i-bronshoj-og-husum?releaseId=13597121

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu