PRM / Teatersucces: Publikum vilde med dansk klassiker!

20. november 2018 10:54 | Af: Ritzau Info
 

Efterspørgslen for at opleve Kongens fald er så stor, at Det Kongelige Teater nu tilføjer tre ekstraforestillinger

Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

Johannes V. Jensens klassiske mesterværk, Kongens fald, er for længst kåret til sidste århundredes danske bog af læseglade danskere. Men her stopper begejstringen ikke. Lige nu er der nemlig enorm interesse for Det Kongelige Teaters opsætning af netop fortællingen om Mikkel Thøgersens voldsomme liv i kongens tjeneste.

Så meget, at Det Kongelige Teater nu sætter tre ekstraforestillinger i salg, så endnu flere danskere får mulighed for at nyde Kongens fald på scenen.

Datoerne er:

Tirsdag den 11. december kl. 20.00

Onsdag den 12. december kl. 20.00

Lørdag den 15. december kl. 20.00

Det er første gang nogensinde, at den danske roman er dramatiseret, så opsætningen af Johannes V. Jensens klassiker er en vaskeægte verdenspremiere. Den catalanske teaterstjerne Carlus Padrissa har både iscenesat og skabt en imponerende scenografi, der spiller på alle sanser.

Læs mere om forestillingen og se trailer her

Kontakt:

PR og presseansvarlig, skuespil Christian Bækholm tlf.: +45 20149646 email: chba@kglteater.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/teatersucces-publikum-vilde-med-dansk-klassiker?releaseId=13564372

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu