PRM / TechBBQ stiller skarpere på startups forretningsforbindelser

18. september 2018 10:38 | Af: Ritzau Info
 

Danmarks største tech iværksætterfestival, TechBBQ, skruer op for flere workshops,
roundtables og andre netværksaktiviteter, som kan styrke startups lokale og globale
forretningsforbindelser, når flere end 4.000 iværksættere, investorer og andre interessenter
fra ind- og udland fylder Øksnehallen den 24-25 september. Scenerne bliver fortsat spækket
med spændende danske og internationale founders og andre speakers.

Pressemeddelelse fra DGI-byen

København den 18. september, 2018 – Når Danmarks største tech iværksætterfestival og græsrodsinitiativ for sjette år i træk løber af stablen til september, forventer teamet bag TechBBQ at facilitere flere end 1.500 forretningsorienterede netværksaktiviteter på kryds og tværs af danske og internationale startups, scaleups, investorer, VC’er, corporates og talenter.
Det er en stigning på hele 363 pct. sammenlignet med sidste år, hvor 440 netværksmøder blev registerede.

TechBBQs co-founder og formand for styregruppen, Klaus Nyengaard forklarer om overvejelserne bag de store netværksambtioner.

“Vores eksistensberettigelse som græsrodsbevægelse er, at vi som en del af økosystemet vil støtte økosystemet, og vi har besluttet os for, at i 2018 skal vi have endnu større fokus på at styrke startups forretningsforbindelser via flere værdiskabende netværksaktiviteter. Det tror vi, kan hjælpe os alle. Det er jo en forudsætning for vækst at møde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Uanset om man skal finde sine første investeringskroner, hente en stor virksomhed som kunde eller bruge hjælp til at etablere sig på nye markeder, så kan man finde den rigtige person til TechBBQ. Og selvom vi er en mindre græsrodsorganisation, er vi alligevel efterhånden også kendt for hvert år at have et solidt mix af danske og internationale gæster, beslutningstagere fra scaleups, de største virksomheder og nogle af de bedste investorer i Europa, der bidrager positivt til det danske økosystem, siger TechBBQs Co-founder og styregruppemedlem, Klaus Nyengaard og fortsætter:

“Det er ligeledes vores erfaring, at mange netop deltager til TechBBQ af nævnte grunde. Derudover viser en række undersøgelser som f.eks.Global Entrepreneurship Index 2018, at spillerne i det danske økosystem scorer lavt på networking og internationalisering. Og det er et vigtigt element i vores vision ift. at hjælpe økosystemet med netværk og globalt udsyn. Derfor giver det mere end god mening, at vi stiller endnu skarpere på at formalisere og facilitere flere netværksorienterede aktiviteter, som kan styrke startups og andre entreprenørers vækstpotentialer”.

Scenerne vil traditionen tro blive indtaget af kendte founders, som deler ud af deres inspirerende succeser og fuckups. Og showcasing-området i den rå hal vil igen boble med morgendagens teknologier fra spirende startups og etablerede scaleups.

Kontakt:

TechBBQ:
Dorte Egelund – Head of PR & Communications
Email deg@techbbq.dk eller telefonl 42648 818

DGI-byen/Øksnehallen:
Sport & Kulturchef – Anne Liisberg
Email: anl@dgi-byen.dk eller telefon: 2279 0158

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/techbbq-stiller-skarpere-pa-startups-forretningsforbindelser?releaseId=13560640

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu