ANNONCE

PRM / Tidligere TV-vært lancerer særligt sommer-lydunivers til børn

3. juli 2020 09:23 | Af: Ritzau Info
 

Den tidligere radio- og TV-vært Morten Resen lancerer nyt og lærerigt lydunivers om Danmark til de mange børn, der skal holde sommerferie herhjemme.

Pressemeddelelse fra GoLittle ApS

Ferieunderholdning til børn – uden skærm

Når hundredetusindvis af børnefamilier i år skal holde sommerferie i Danmark, kan underholdningen på bagsædet af bilen foregå uden en skærm!

Nu kan forældre nemlig, helt gratis, hente sjove, spændende og lærerige lydfortællinger til deres børn om fantastiske steder i Danmark.

Bl.a. den drabelige historie om Hammershus på Bornholm, historien om vikingerne i Himmerland, kronjuvelerne på Rosenborg – og mange andre!

Kort sagt: Historien om Danmark for børn!

I samarbejde med de største turistorganisationer

Lydfortællingerne kan høres helt gratis i den populære app til børnefamilier GoLittle, eller som podcast, og er produceret i samarbejde med en række af Danmarks største turistorganisationer, bl.a. Wonderful Copenhagen, Destination Himmerland og Destination Bornholm.

Historierne er perfekte til bagsædet af bilen på tur ud i sommerlandet, som godnathistorier eller bare når der er brug for lærerig underholdning – uden skærm.

Prisvindende podcast-producent

Det er den tidligere radio- og TV-vært Morten Resen, der har produceret og indtalt historierne.

Morten Resen vandt i 2017 prisen for “Årets podcast” foran alle de etablerede mediehuse som DR, Radio24syv, Politiken m.fl.

Prisen fik han for sin meget roste og ærlige podcast “Startup”, hvor lytterne igennem 64 afsnit kunne følge op- og nedturerne i opbygningen af GoLittle helt tæt på og uden filter.

Nu har Morten Resen brugt erfaringerne fra podcastsuccesen til at udvikle et helt nyt lydformat – denne gang til børn.

“Jeg har længe haft en drøm om at lave lyd til børn. Med en kvalitet og et ambitionsniveau der er mindst lige så højt, som var det til voksne.

Mine egne unger på otte og ti år elsker at bruge deres fantasi og lytte til gode historier, men de ender alligevel ofte med næsen i en skærm, fordi det kan være svært at finde fantastisk lyd til børn.

Derfor har vi nu lanceret lydfortællingerne i GoLittle, så børn kan få en fantastisk lydoplevelse, bruge deres fantasi til at danne billeder i hovedet og samtidig lære noget om de mange super fede steder, der er i Danmark.”

Helt gratis til sommerferien

Lydfortællingerne kan høres helt gratis i GoLittle-app’en, der kan hentes gratis i App Store og Google Play – eller som podcast i podcasten “GoLittle – Podcast for børn”, der kan findes på de mest populære podcast-platforme.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tidligere-tv-vaert-lancerer-saerligt-sommer-lydunivers-til-born?releaseId=13596456

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu