PRM / Tilbagekaldelse af Angus Burger Sliders

14. marts 2019 14:48 | Af: Ritzau Info
 

Angus Burger Sliders, der er solgt i Bilka, tilbagekaldes

Pressemeddelelse fra Salling Group

Nedenstående produkt, der er solgt i Bilka, tilbagekaldes:

Angus Burger Sliders

EAN 5707735924759

– – – –

DNA-spor af gris i oksekødsprodukt fra hollandsk producent har ført til tilbagetrækning.

Gennem Salling Groups egen fødevarekontrol er der påvist DNA-spor af gris i et oksekødsprodukt, og som følge heraf har Salling Group gennemført øjeblikkelig tilbagetrækning og fjernet produktet “Angus Burger Sliders” fra kølediskene.

– Der er ikke observeret noget sundhedsskadeligt ved produktet, men vores kunder skal naturligvis kunne stole på, hvad de køber. Produktet er udløbet i februar måned, men kunder kan have frosset produktet ned, og de skal naturligvis orienteres om fejlen, siger Carina Jensen, kvalitetschef i Salling Group.

Som en forholdsregel har Salling Group valgt midlertidigt at indstille salget af varer fra øvrige produktionsdatoer. Alle produkter med udløbsdato i februar 2019 er derfor omfattet af muligheden for at returnere.

– Det er Salling Groups egen kontrol, der har fundet fejlen, som producenten efterfølgende har bekræftet. Mens vi er tilfredse med, at vores interne kontrolmekanismer fungerer, finder vi testresultatet uacceptabelt og har naturligvis orienteret Fødevarestyrelsen, siger Carina Jensen.

Kunder, der har købt det pågældende produkt, kan uden forevisning af kvittering returnere produktet og få pengene retur.

Kontakt:

Salling Group Group Communication tlf.: 8778 5002 email: press@sallinggroup.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tilbagekaldelse-af-angus-burger-sliders?releaseId=13570347

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu