ANNONCE

PRM / To år mere i spidsen for DGI for Charlotte Bach Thomassen

14. november 2020 16:22 | Af: Ritzau Info
 

Charlotte Bach Thomassen er også formand for DGI i de kommende to år. Hun blev genvalgt ved DGI’s årsmøde lørdag i Svendborg

Pressemeddelelse fra DGI

Charlotte Bach Thomassen fortsætter i spidsen for DGI, der tæller 6400 idrætsforeninger med tilsammen 1,7 mio. medlemmer. Det står klart, efter at hun blev genvalgt uden modkandidat på DGI’s årsmøde i Svendborg lørdag.

Charlotte Bach Thomassen vil fortsat have et stærkt fokus på børnene

“DGI er børnenes idrætsorganisation. Vi vil give idrætten tilbage til børnene. Flere taler om det, DGI gør noget ved det,” sagde Charlotte Bach Thomassen i sin beretning.

“Børnene er ikke så optagede af resultater. For langt de fleste børn er det vigtigste til idræt, at de har det sjovt og kan være sammen med deres venner. Børnene vil gerne blive bedre, men ikke nødvendigvis den bedste. Det glemmer mange voksne,” sagde Charlotte Bach Thomassen.

På DGI’s årsmøde blev det desuden vedtaget, at bevægelsesglæde fremadrettet skal være en del af DGI’s formål.

Charlotte Bach Thomassen blev valgt som formand for DGI i 2018 efter et år som næstformand. Hun er den første kvindelige formand for en stor dansk idrætsorganisation.

Charlotte Bach Thomassen bor på Islands Brygge i København med sin mand og deres tre børn. Hun er uddannet som cand.scient.pol. ved Københavns Universitet, og har dyrket gymnastik det meste af livet, ligesom hun også vinterbader og løber – og netop gymnastikken har været gennemgående i formandens liv.

Ud over en solid idrætsbaggrund, bringer Charlotte Bach Thomassen også en stor ledelseserfaring med sig ind i DGI’s hovedbestyrelse – ikke bare fra årene i

Charlotte Bach Thomassen har tidligere i fem år været generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, hun har også været projektchef og souschef i DGI Storkøbenhavn fra 2009 til 2013.

Som formand for DGI kommer Charlotte Bach Thomassen til at gå forrest i arbejdet for at sikre, at idrætsforeninger samler danskerne og er attraktive steder at dyrke idræt. Foreningslivet giver mulighed for at styrke både den fysiske, mentale og sociale sundhed, og derfor skal idrætsforeningerne skal have de bedst mulige vilkår i Danmark.

Kontakt:

Pressechef Majbritt Andersen tlf.: 21294115 email: majbritt.andersen@dgi.dk

Formand Charlotte Bach Thomassen tlf.: 30283295 email: charlotte.bach.thomassen@dgi.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/to-ar-mere-i-spidsen-for-dgi-for-charlotte-bach-thomassen?releaseId=13604317

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu